Få opslag som dette inden alle andre

2 SOCIALPÆDAGOGER TIL SVENSTRUPGÅRDS BOSTØTTETEAM – GØR EN FORSKEL FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Aalborg Kommune



2 SOCIALPÆDAGOGER TIL SVENSTRUPGÅRDS BOSTØTTETEAM – GØR EN FORSKEL FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Del jobopslag ved at kopiere linket

Vi søger to socialpædagoger, som kan bygge bro og støtte socialt udsatte borgere i overgangen fra hjemløshed til etablering i egen bolig. Som bostøtte er der en høj grad af selvstændighed i planlægning af egen arbejdstid og -dag. Derudover er der et stort fællesskab på tværs af Svenstrupgård i form af teams og afdelinger, hvor vi har et fælles fokus på relevant udvikling og et sundt og sikkert bo- og arbejdsmiljø.

Om Svenstrupgård
Svenstrupgård er et tværfagligt tilbud under Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune. Kerneopgaven er at skabe gode korte ophold for hjemløse socialt udsatte borgere, som ofte lever med en kombination af misbrug, psykiske lidelser og sociale vanskeligheder. På Svenstrupgård arbejder vi ud fra en recovery-orienteret tilgang med henblik på at støtte borgerne i at realisere egne ønsker, behov og drømme for fremtiden.

Om stillingen
Som bostøtte er vores kerneopgave at forebygge fremtidig hjemløshed ved at støtte borgerne i overgangen samt fastholdelse af bolig. Du kommer til at arbejde efter bostøttemetoderne CTI (Critical Time Intervention) og ICM (Intensive Case Management) i Housing First tilgangen.

Dine opgaver:
Bostøtte: Relationelt samarbejde med 6-10 borgere med fokus på deres ønsker, behov og drømme for eget liv, primært i overgangen til egen bolig efter §85a.

Samarbejde: Bygge bro i samarbejdet mellem borgerne og relevante støttesystemer som myndighed, læger, psykiater, jobcenter mm.

Planlægning: Selvstændig planlægning af arbejdsdagen og arbejdstid, da du vil arbejde primært alene i borgernes hjem

Teamarbejde: Deltage i teammøder, supervision og faglig sparring med tværfagligt bostøtteteam

Hvem er du?
Uddannelse: Socialpædagog med relevant faglig baggrund

Erfaring: Gerne erfaring med udsatte voksne, særligt i relation til psykiatri og misbrug

Færdigheder: Evne til at motivere og vejlede borgerne, håndtere konfliktsituationer og arbejde struktureret

Metoder: Kendskab til CTI og ICM er en fordel, men ikke et krav

Kørekort: Kørekort og mulighed for at bruge egen bil i arbejdet

Du bliver en del af Bo- og Udredningsafdelingen
I Bo- og Udredningsafdelingen er der i alt 6 tværfaglige teams fordelt på Modtagelse, 3 x interne teams, der samarbejder tæt med borgerne vedr. deres boligsøgning/ophold på Svenstrupgård, et team af interne nattevagter samt Bostøtte-teamet som følger borgeren ud efter udflytning.

Bostøtteteamet er et engageret team med fokus på faglig udvikling. Teamet arbejder primært alene, men også i makkerskaber. Teamet mødes ugentligt til kollegial sparring for at sikre de bedste borgerforløb, og arbejder tæt sammen om at have et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Der er altid plads til nye idéer og løsninger – og hjælp ved behov, også ved ferier og sygdom.

Måske har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Maja Ana Maria Michelsen på telefonnummer 20 27 63 82, hvis du ønsker at vide mere om stillingen. Du vil også have mulighed for at tale med en kollega fra bostøtten.

Vil du være med til at skabe positive forandringer for socialt udsatte borgere i eget hjem? Vi håber at modtage en motiveret ansøgning, hvor du fremhæver, hvordan du vil byde ind i opgaverne som bostøtte og som kollega i teamet.

Der er frist tirsdag d. 3. december kl. 23.59 2024.

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 9. december 2024.

Tiltrædelse 1. februar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge straffeattest og indhentes referencer.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
03.12.2024

Kontaktperson
Maja Ana Maria Michelsen +4599317767

Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2687977//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.