Jurister til Familiekontorerne
Familieretshuset
Jurister til Familiekontorerne
Vil du være med til at løse en vigtig samfundsopgave og samtidig udfordres og udvikles som jurist? Vil du arbejde med juraen i samspil med konflikthåndtering? I Familieretshuset åbner sig nu en spændende mulighed for jurister, der ønsker at skabe resultater i en faglig stærk enhed med muligheden for at bidrage til forbedringer ud fra lean-principper.
Vi søger jurister til vores kontor i København eller Ringsted.
I Familiekontorerne hjælper vi brudte familier. Vi arbejder med at styrke forældrenes samarbejde omkring barnet, hvor barnets trivsel er i centrum. Vores opgaver er primært at afholde møder med forældre og børn i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær samt at træffe afgørelser.
Møder, visitering, skriftlig sagsbehandling og lean
Hverdagen er en blanding af møder med forældre og skriftlig sagsbehandling. Forældrenes og børnenes situation er ofte præget af sociale problemstillinger og konflikt. Du skal derfor være god til at kommunikere i øjenhøjde, kunne håndtere konfliktsituationer. Du skal også trives med skriftlig sagsbehandling fra visitation, oplysning af sagen og udarbejdelse af aftaler samt afgørelser.
Forældre mødes i en del af sagerne tværfagligt af en børnesagkyndige (psykologer og socialrådgivere) og en jurist. Du skal have lyst til at arbejde tværfagligt og være en god sparringspartner for dine kolleger, som du har et tæt samarbejde med.
Vi bruger lean-principper til at optimere, hvilket skaber en dynamisk og effektiv arbejdsplads. Vi værdsætter din mening og involverer dig i at forbedre vores processer og arbejdsgange. Derfor har din indsats en direkte indflydelse på både kontorets drift og dit teams udvikling. Du vil indgå i et team, hvor I selv tilrettelægger forløbet af en sag og løbende arbejder med forbedring af vores sagsprocesser.
Nogle af dine konkret arbejdsopgaver vil være, at:
- afholde tværfaglige møder med forældre, der er uenige om forhold vedrørende deres børn
- sparre i det tværfaglige team
- foretage skriftlig sagsbehandling og træffe afgørelser.
Fokus på kvalitet og samarbejde
For at lykkes i jobbet skal du være en dygtig jurist, der ønsker at arbejde tæt sammen i et team, hvor man kun lykkes ved at samarbejde. Det er vigtigt, at du kan være konstruktiv i situationer præget af følelser, krisereaktioner og til tider højt konfliktniveau.
Derfor er det vigtigt, at du:
- har en passion for at levere kvalitetspræget sagsbehandling med fokus på borgeren.
- er klar til at tage del i at optimere og udvikle vores processer.
- kan samarbejde i et team med åbenhed og konstruktivitet samt skabe stærke relationer med kolleger.
- kan håndtere konfliktsituationer og sikre den juridiske metode og kvalitet i mødet med forældrene i situationer præget af følelser, krisereaktioner og til tider højt konfliktniveau.
- Kan arbejde mentaliserende og konfliktnedtrappende i mødet med vores borgere.
- Trives med arbejde i selvtilrettelægende teams på tværs af fagligheder.
- Er aktiv i faglig sparring på tværs af fagligheder.
Har du kendskab til det familieretlige område eller det sociale område er en fordel, men ikke en betingelse, da vi tilrettelægger et nærmere tilpasset oplæringsforløb for dig.
Vi tilbyder
En mulighed for at bruge dig selv og dine juridiske kompetencer til at gøre en forskel for børn og forældre som står i en svær situation. Du får et arbejde, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt i et dynamisk og effektivt kontor præget af høj faglighed. Du får løbende supervision om opgaven.
Herudover får du grundig oplæring og løbende sparring med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger samt en buddy-ordning.
Du får en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og en god worklife balance.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit motiverede CV og eksamenspapirer senest d. 26. november. Vi forventer at afholde samtaler i starten af december. Tiltrædelse forventes d. 1. februar 2025.
Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at kontakte:
- København: Funktionsleder Julie Kragh på 91334676
- Ringsted: funktionsleder Rikke Charlotte Horup 51634372
Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i: København eller Ringsted.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Du kan også læse mere om Familieretshuset her eller møde en af vores medarbejdere her.
Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.
Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.
Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: