Opvågningsafdelingen POTA søger kollega, der ønsker nyt job med gode karrieremuligheder
Region Hovedstaden
Vi søger 2 dygtige og kompetente sygeplejersker til vores Postoperativt Observations- og Terapi Afsnit (POTA) i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet til fastansættelse i skiftende vagter pr. 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.
Hos os vil du blive en del af et engageret team, hvor vi arbejder med komplekse patienter inden for abdominal kirurgi, urologi og karkirurgi og gynækologi. Vi modtager patienter, der har gennemgået højtspecialiserede operationer, der fortrinsvis foretages på Rigshospitalet, herunder aorta-aneurisme operationer og organtransplantationer. Vi håndterer også traumepatienter til præoptimering inden operation og efterfølgende i opvågningsfasen, samt urologiske patienter til sammendagskirurgi.
Om stillingen:
Arbejdstider: Vi arbejder i skiftende vagter i treholdsskift, alle af 8-timers varighed, med flydende weekendvagter hver 3-4 uge. Vi arbejder med ønskeplaner for at tilgodese den enkeltes vagtønsker
Arbejdsopgaver: Du vil opleve en varieret arbejdsdag med udfordrende sygepleje til kirurgiske patienter. Der vil være højt patient flow, skiftende tempo og et tæt tværfagligt samarbejde med anæstesi- og operationssygeplejersker, kirurger og stamafdelinger.
Uddannelse: Vi tilbyder et tilpasset oplæringsforløb, der tager højde for dine kompetencer. Teoretisk undervisning inden for specialiseret smerte- og væskebehandling, EKG, diabetes og de kirurgiske specialer mv. I oplæringsperioden er du makkerpar med en erfaren sygeplejerske.
Miljø: Et fantastisk arbejdsmiljø med gode kollegaer, tiltro til hinanden, stolthed over sygeplejen der ydes. Mulighed for supervision og faglig sparring i tillidsfulde rammer. Vi har det også sjovt og har let til latter.
Vi kan tilbyde dig:
- Et positivt arbejds- og læringsmiljø med fokus på samarbejde og en god omgangstone.
- Specialiseret sygepleje i konstant udvikling og muligheder for faglig vækst.
- At alle dine tætteste kollegaer er uddannet sygeplejersker og at vi har en serviceassistent.
- Fremtidsudsigt for optagelse på Efteruddannelsen for Opvågningssygeplejersker.
- Engagerede kolleger, der værdsætter udvikling og innovation.
- Mulighed for løbende undervisning og deltagelse i tværfaglige udviklingsprojekter.
Kvalifikationer:
- Autorisation som sygeplejerske, gerne med kirurgisk speciale erfaring.
- Interesse og nysgerrighed for opvågningsspecialet.
- Positiv indstilling over for en varieret arbejdsdag.
- Bidrager til et godt socialt sammenhold i afdelingen.
Sygeplejefokus i afdeling:
Vi har meget fokus på, at patienten oplever en faglig stræk og tryg vej gennem et større operationsforløb. Der er store variationer af opgaver i løbet af dagen, da vores patienter har forskellige forløb, fra det korte ukomplicerede forløb, til det lange komplicerede forløb med høj monitoreringsgrad og tætte observationer og specialiserede sygepleje for akutte og kritisk syge patienter. Der lægges stor vægt på den omsorgsfulde og nærværende sygepleje af patienten og dennes pårørende. Vi gør en stor forskel for at patienten kommer sikkert og trygt igennem opvågningsforløbet.
Vores tilgang:
Vi arbejder konstant på at forbedre vores opvågningssygepleje gennem undervisning, udvikling og implementering af nye tiltag. Dette inkluderer udvikling af smertehåndteringsprotokoller, forskning, deltagelse i præoperative optimeringsprocesser samt refleksioner, faglig sparring og vidensdeling i personalegruppen. Vi tilbyder et læringsmiljø, hvor du kan vokse fagligt og personligt.
Interesseret:
Hvis du har autorisation som sygeplejerske, gerne med erfaring og du ønsker at være en del af vores dedikerede team, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Du er velkommen til at besøge vores afdeling og tale med vores sygeplejersker. Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Lene Doktor (tlf. 35450480/e-mail: [email protected]) eller Oversygesygeplejerske Astrid Weltzer (tlf. 35459772/e-mail: [email protected]).
Tjek ydermere vores Instagram @opvaagningen_cko_riget
Løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn. Desuden gives tillæg efter CKO’s kompetencemodel med 5 kompetencetrin.
Ansøgningsfrist er søndag den. 8 december 2024.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende efter aftale.
Afdeling: Ny org
Blegdamsvej 9, København Ø
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: