Dagtilbudskonsulent til Sektion Dagtilbud, Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Er du optaget af at skabe gode muligheder for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud? Har du ambitioner om at være med til at udvikle dagtilbudsområdet i én af landets største kommuner? Så er her en enestående mulighed for dig.
Børn og Unge søger en konsulent med en stærk dagtilbudsprofil, som kan indgå i drifts-, tilsyns- og udviklingsopgaver inden for dagtilbudsområdet. I Aarhus hænger udvikling og tilsyn tæt sammen og derfor vil der være snitflader til andre sektioner og kontorer.
Der er tale om en midlertidig stilling på 37 timer ugentlig fra den 1. februar 2025 og frem til den 31. december 2026.
Du vil indgå i Sektion Dagtilbud i afdelingen Pædagogik, Undervisning og Fritid (PUF). PUF er en central afdeling i Børn og Unge, hvor vi leverer faglig understøttelse og sparring af høj kvalitet til dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Dagtilbudssektionen bidrager også til faglige udviklingsprojekter og udfører ledelsesmæssig understøttelse og politisk betjening inden for de pædagogiske fagområder.
I Sektion Dagtilbud vil du indgå i et opgavefællesskab med kompetente og engagerede kolleger, hvor I løser en bred vifte af opgaver med afsæt i dagtilbudsloven. Du skal selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger understøtte dagtilbuddene bl.a. i arbejdet med den pædagogiske læreplan og læringsmiljøer af høj kvalitet, arbejdet med børn med dansk som andetsprog og arbejdet med igangværende indsatser på dagtilbudsområdet. Herudover skal du føre anmeldte og uanmeldte tilsyn i vores kommunale og selvejende dagtilbud.
Arbejdspladsen er i Børn og Unge, Grøndalsvej 2 i Viby J, men med meget udgående arbejde til dagtilbuddene, hvorfor kørekort og bil er en forudsætning for at indgå i stillingen.
Vi lægger vægt på, at du:
- er opdateret på viden om pædagogisk praksis og har pædagogisk indsigt i dagtilbudsområdet.
- har relevant uddannelse, fx professionsuddannelse med en relevant overbygning.
- er fagligt velfunderet inden for dagtilbudsområdet, og har stærke pædagogiske kompetencer og et godt kendskab til børns sproglige udvikling.
- har kompetencer ift. at arbejde med formidling og feedback på observationer i læringsmiljøerne om den pædagogiske kvalitet.
- kan facilitere læreprocesser, møder og refleksioner.
- har stærke kommunikative kompetencer mundtligt som skriftligt.
- har erfaring med konsulentrollen, herunder ift. procesledelse, formidling og vejledning i praksis.
- kan begå dig autentisk i mange arenaer og med mange samarbejdsflader.
- har organisationsforståelse og forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation.
Dine personlige kompetencer:
- du har gode relationelle kompetencer og er tillidsvækkende.
- du har naturlig autoritet og hviler i dig selv.
- du kan arbejde selvstændigt og systematisk.
- du trives i samarbejde og er god til at indgå i teams både med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.
- du er klar til at tage ansvar og bidrage aktivt til opgaveløsningen sammen med dine kolleger.
- du har et godt og smittende humør, også når det går stærkt.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder denne særdeles spændende stilling i en organisation, der har faglig volumen til at sætte initiativer i gang og drive dem i mål i et stærkere læringsfællesskab. Du bliver en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi alle – medarbejdere og ledere – arbejder sammen for et godt arbejdsmiljø med tillid, en uhøjtidelig tone og kage om torsdagen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en midlertidig stilling fra den 1. februar 2025 til den 31. december 2026 med aflønning i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Heidi Knudsen på tlf. 21 15 01 87.
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 10-12-2024
VI forventer at afholde samtale mandag den 16. december 2024.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: PUF Dagtilbud
Ansøgningsfrist: 10 December 2024
Placering: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: