Få opslag som dette inden alle andre

Automationsingeniør, Verdo Energy Systems

Verdo



Kunne du tænke dig at arbejde med automation indenfor bæredygtig varmeproduktion? Da en af vores dygtige kollegaer har valgt at søge nye udfordringer, søger vi nu en automationsingeniør, der vil være med til at sikre vores vision om at være et grønt skridt foran – sammen.

Du vil blive ansat i Verdo Energy systems A/S i vores automatikafdeling – hvor du enten kan få base i Randers eller Aalborg.

Automatikafdelingen består pt. af 18 dygtige og motiverede projektledere og automationsingeniører. De er primært beskæftiget med at designe, dokumentere og programmere styre- og kontrolsystemer til energianlæg. Det kunne f.eks. være biomassefyrede anlæg eller store varmepumper i MW størrelsen. Vi arbejder mest med fjernvarmetilsluttede anlæg, og laver også lokale anlæg til virksomheder med stort varmebehov.

Bliv en del af et teknisk velfunderet miljø
Du vil være med til levere en effektiv styring til de forsynings- og energianlæg, vi bygger og servicerer.

Derudover vil du fungere som en ressource i projekterne og skal dermed sikre, at projektlederen er informeret om fremdrift og uforudsete udfordringer.

Som automationsingeniør vil din opgave være, at designe og udvikle IT-, Netværk- og styringsløsninger i henhold til det, der er blevet solgt til vores kunder. Det sker både i forbindelse med en samlet Verdo entreprise, f.eks. på store varmepumper til fjernvarmesektoren, og i forbindelse med opgraderinger af eksisterende SRO-anlæg ved fjernvarmeværker.

Vi arbejder med forskellige platforme inden for både PLC og SCADA-området, men du vil naturligvis modtage udførlig introduktion og oplæring i/til systemerne, i det omfang, man ikke har tidligere erfaring hermed.

Desuden får alle nyansatte tilknyttet en erfaren mentor, som både fagligt og socialt vil hjælpe.

Indenfor PLC programmering vil du primært komme til at arbejde med Siemens, vi arbejder også med Omron og Allen-Bradley. Indenfor SCADA vil du komme i berøring med en eller flere af platformene: IGSS, WinCC, Factorytalk, iFix, VA-Operatör og S2.

Du vil derudover komme til at bistå ved idriftsættelser af energianlæg, så der kan forekomme begrænsede perioder med rejser i Danmark og Norden samt andre lande, som vi får eksport til. Derudover kan det også være nødvendigt at være til stede hos kunderne, f.eks. i salgsforløbet.

Løsningsorienteret holdspiller
Vi forestiller os, at du er ingeniør, maskinmester, automationsteknolog, eller du på anden måde har opøvet viden og erfaring med ovenstående opgaver. Det kan også sagtens være, at du er nyuddannet og drømmer om at arbejde med bæredygtig varmeproduktion.

Vi forventer at få en kollega, som selvstændigt kan arbejde med opgaverne, fordi du har viden og teori i orden. Derudover er det en fordel, at du også formår at fokuserer på det faglige samarbejde, så alle aspekter og ekspertområder er med, når løsningerne findes. Selvom vi stiller krav om selvstændighed, så er vi også et team, så du vil ikke stå alene.

Du forstår at analysere dig frem til den virkelig gode løsning for kunden og projektet, og du tager gerne dialogen med dine kolleger, fordi vi på den måde får belyst alle potentielle muligheder og sammen finder den bedste løsning.

Trivsel og gode kollegaer
I Verdo har vi et uformelt, positivt og involverende miljø med stort fokus på trivsel og engagement blandt vores medarbejdere.

Udover en alsidig hverdag, præget af fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver, tilbyder vi forskellige medarbejdergoder såsom; bæredygtig kantine med mange økologiske produkter, sundhedsforsikring, pensionsordning og fælles sociale aktiviteter på tværs af hele koncernen.

Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Ansøg og bliv vores nye kollega
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at ringe til Christian Hilding Bjørkmann, mobil +45 2073 8925.

Vi tager løbende kandidater ind til samtale, og forbeholder os retten til at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke med at søge.

Klik på ”Søg jobbet” og vedhæft et uddybende CV. Vores system vil bede om en ansøgning, men her vedhæfter du blot andre relevante dokumenter f.eks. eksamensdokumentation.

Se mere om Verdo og dine kommende kolleger her.

Bliv en del af holdet og vær med til at gøre en forskel!

Afdeling: Automatik

Ansøgningsfrist: 12 December 2024

Placering: Agerskellet 7, 8920, Randers NV, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Verdo



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Verdo

Agerskellet 7, 8920 Randers NV

Vores kerneforretning er bæredygtig kritisk infrastruktur til kunder og fremtidens samfund. Vi arbejder hver dag for at reducere CO2 i lokalsamfund og sætte et bæredygtigt aftryk på fremtiden. Derfor udvikler vi grønne energianlæg til industri og forsyning i ind- og udland. Vi er blandt Europas førende leverandører af bæredygtig, certificeret biomasse til industri og fjernvarmeværker og Danmarks største inden for drift og vedligehold af gadebelysning.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2689077//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.