Få opslag som dette inden alle andre

Jurister og andre samfundsvidenskabelige akademikere søges til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Kunne du tænke dig at arbejde med centrale samfundsopgaver inden for et område med stor mediebevågenhed og med komplicerede juridiske og faglige problemstillinger, f.eks. på asyl- og visumområdet eller som en del af det internationale samarbejde på migrationsområdet, herunder bistå med planlægningen og afviklingen af det kommende danske EU-formandskab i 2025?

Så har du nu muligheden for at blive en del af holdet i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.

Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger vi os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?

Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her.

Vi er i alt ca. 275 medarbejdere, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.

Dine nye arbejdsopgaver
Du vil enten blive ansat i kontoret Asyl og Visum eller kontoret Internationalt Migrationssamarbejde.

Dine primære arbejdsopgaver i Asyl og Visum vil bl.a. kunne omfatte:

  • komplekse juridiske og andre faglige opgaver i krydsfeltet mellem national ret, international ret, særligt flygtningekonventionen og EMRK, og det politiske niveau,
  • ministerbetjening og lovforberedende arbejde inden for udlændingelovens regler om bl.a. asylansøgers indkvarteringsvilkår, kvoteflygtninge og menneskehandel samt EU-rettens regler om bl.a. grænsekontrol og visum,
  • sager ved EU-Domstolen på asylområdet og tilsyn med de danske repræsentationers visumsagsbehandling.

Dine primære arbejdsopgaver i Internationalt Migrationssamarbejde vil bl.a. kunne omfatte:

  • planlægning og koordinering af ministeriets opgaver og forhandlinger i relation til formandskabet, herunder sikre optimale og smidige processer,
  • forberedelse og afvikling af møder og større arrangementer på såvel minister- som embedsmandsniveau,
  • varetage en bred kontaktflade og sikre et godt samarbejde med blandt andre attacheerne i EU-Repræsentationen, andre kontorer i ministeriet og Udenrigsministeriet.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.jur. eller cand.scient.pol.

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

  • har erfaring fra centraladministrationen,
  • er processtærk og god til at koordinere sager med korte deadlines,
  • har politisk forståelse og kendskab til og erfaring med asyl- og migrationspolitik
  • har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge netværk og relationer.

Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Asyl og Visum Brit Gotthard Jensen på telefonnummer 61 98 36 08 eller e-mail [email protected] eller kontorchef i Internationalt Migrationssamarbejde Grith Sacha Nørgaard på telefonnummer 61 98 34 46 eller e-mail [email protected].

Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 1. december 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”FORTROLIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:
Slotsholmsgade 10, København

Lokation: Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2689514//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.