Advokat eller 3. års advokatfuldmægtig søges til vores kontor i Herning/Skjern
Advokatpartnerselskab Kirk Larsen & Ascanius
Brænder du for en karriere som advokat, og kan du se dig selv arbejde med entrepriseret, fast ejendom, kontraktsforhandlinger samt generel erhvervsret er det måske dig, som skal være vores nye kollega.
Om jobbet
Vores afdeling i Herning og Skjern, som primært beskæftiger sig med erhvervsret, herunder særligt entrepriseret, fast ejendom og generel erhvervsret har travlt og søger en advokat eller en 3. års advokatfuldmægtig,
Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor gejst, selvstændighed og teamwork spiller en vigtig rolle. Du vil blive en del af en afdeling med 7 fagligt stærke kolleger.
Som advokatfuldmægtig vil du blive tilknyttet en advokat, der er ansvarlig for din oplæring, uddannelse og trivsel. Du vil få direkte klientkontakt og sager, som du selv er ansvarlig for. Vi sørger for, at du får stiftet bekendtskab med flere juridiske discipliner, så din uddannelse bliver bred. Afdelingen fører en del rets- og voldgiftssager, herunder navnlig indenfor entrepriseret, og der vil derfor være rig mulighed for at opnå en del procedureerfaring.
Som advokat vil du få selvstændigt klientansvar og sagsportefølje, ligesom du vil indgå i et samarbejde med afdelingens øvrige jurister i andre sager. Opgaverne ligger primært indenfor fast ejendom, entrepriseret og generel erhvervsret og omfatter dels rets- og voldgiftssager, dels en række andre opgaver. Du vil blive tilknyttet afdelingens partnere, og der vil ud fra dine ambitioner blive lagt en karriereplan for din videre udvikling.
Vi tror på, at ansvar giver de bedste og mest motiverede medarbejdere. Vi skaber rammerne, du udfylder dem!
Arbejdsstedet vil være på vores kontorer i Herning og/eller Skjern.
Om dig
Vi forventer, at du er skarp på juraen, omhyggelig og ansvarsbevidst samt holdspiller. Erfaring indenfor områderne er ikke et krav, men da vi arbejder specialiseret, skal du kunne se dig selv arbejde med fagområder.
Som person er du omhyggelig og ansvarsbevidst samt en holdspiller. Du er målrettet, struktureret og du eksekverer! Du skal have mod til at stille dig forrest og sige din mening. Det er afgørende, at du er nysgerrig, videbegærlig og trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag.
Om Kirk Larsen & Ascanius
Siden etableringen af Kirk Larsen & Ascanius i 1973 har jura i kombination med vores kommercielle tilgang været det bærende element. Denne kultur værner vi om og vores vækststrategi er derfor hovedsageligt baseret på organisk vækst. Vi er omkring 110 medarbejdere ansat i vores 5 afdelinger i Esbjerg, Herning, Skjern, København og Grønland.
Vi ønsker at skabe værdi for vores kunder. Vi tror på, at vi, med vores stærke kultur og vores udvalgte specialer og nicher, skaber konkrete og brugbare løsninger.
Vi har fokus på såvel grøn bæredygtighed som det menneskelige aspekt af bæredygtighed, hvor ledelse, den enkeltes trivsel, ligestilling og diversitet er en selvfølgelighed.
Ansøgningsfrist
Er du den rette til stillingen, modtager vi gerne din ansøgning. Da vi løbende holder ansættelsessamtaler, må du meget gerne sende din ansøgning snarest muligt og senest 10. januar. Har du spørgsmål kan disse rettes til Lotte Hopballe på 76 11 54 33 eller på denne mail.
På Instagram og Facebook har du mulighed for at få små glimt af hverdagen hos os. Hvis du ikke følger os i forvejen, er du meget velkommen til at følge med, så kan du få lille en forsmag på, hvem vi er.
Afdeling:
Lokation: Herning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Advokatpartnerselskab Kirk Larsen & Ascanius