Projektingeniør
Init Group ApS
Er du i dit es, når du programmerer PLC-applikationer og udvikler software? Og kan du se dig selv i et team, hvor samarbejde, sparring og godt humør vægtes højt?
Så er det måske dig, der er vores kommende kollega. På kontoret i Vrå er vi et team af medarbejdere med stærke specialistkompetencer inden for automation, som arbejder med komplekse totalløsninger – fra projektering til aflevering. Vi oplever høj kundetilfredshed og stor efterspørgsel – og derfor søger vi lige nu en engageret projektingeniør.
Din nye hverdag som projektingeniør hos Init
Som projektingeniør hos Init vil du udvikle skræddersyede løsninger til vores kunder på både store og små projekter. Du vil deltage i alle faser af projektet – fra det indledende kundemøde til implementering, test og aflevering. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Design, programmering og implementering af PLC-styrede automationsløsninger.
- Fejlfinding, vedligeholdelse og optimering af eksisterende programmer og udstyr.
- Tværfagligt samarbejde både internt og eksternt for at sikre succesfuld integration af dine automationsløsninger.
- Udvikling og dokumentation af automationsstrategier og -procedurer.
Du vil være en del af vores projektorganisation, som arbejder inden for forskellige forretningsområder såsom miljø & energi, pharma, industri og føde- og drikkevarer. Dine kompetencer og interesser afgør, hvilke af vores forretningsområder du bedst vil kunne indgå i.
Dine kvalifikationer
Du vil passe godt ind i teamet, hvis du er en teamplayer med en positiv indstilling og gå på-mod. Derudover vil du være den helt ideelle kandidat, hvis du:
- Har erfaring med PLC-programmering (gerne Siemens PLC) fra en lignende stilling.
- Har en relevant teknisk uddannelse som f.eks. maskinmester, ingeniør, automationsteknolog eller lignende.
- Er god til at kommunikere med både kolleger, kunder og leverandører og kan arbejde systematisk og struktureret.
Hvorfor blive en del af Init?
Som vores nye kollega bliver du en del af en læringsorienteret arbejdsplads med en nærværende ledelse, der går op i din trivsel og udvikling. Vi tilbyder bl.a. en konkurrencedygtig lønpakke, attraktive vilkår og en arbejdsplads, hvor du vil opleve:
- En afvekslende hverdag, hvor du bliver udfordret og ser konkrete resultater af dit arbejde.
- Høj faglighed og spændende projekter inden for moderne teknologier. Som Siemens Automation Solutions Partner er vores Vrå-afdeling altid med på de nyeste teknologier til procesanlæg og specialmaskiner.
- Stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde.
- Et team af dygtige kolleger, som du kan sparre med i hverdagen
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Du ansøger stillingen ved at udfylde formularen og uploade dit CV samt evt. en ansøgning.
Hvis du har spørgsmål eller blot er nysgerrig på at høre mere om rollen og Init, er du meget velkommen til at kontakte os.
Om Init
Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden inden for Industriel IT og Automation.
Afdeling: Init DK14
Placering: Frilandsvej, 7, 9760, Vrå, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: