Få opslag som dette inden alle andre

Proceskonsulent for Lønprocesser i Statens Administration.

Statens Administration



Vil du bidrage til at skabe effektive og transparente arbejdsgange på tværs af Statens Administration? Brænder du for at arbejde med forandringer og optimering af processer i tæt samarbejde med medarbejder på Lønområdet?

Om stillingen
Statens Administration er organiseret i to centre – Udviklingscentret og Forretningscentret. Du kommer til at indgå i produktudviklingsteamet som er en del af Udviklingscentret, der har til opgave at understøtte og udvikle forretningsopgaver og sikre disse bliver implementeret i Forretningscentret.

Produktudviklingsteamet består af en teamleder og 11 medarbejdere. Vi er et engageret, humørfyldt og uhøjtideligt team, som løser mange forskellige former for opgaver, hvor vi veksler mellem selvstændig opgavevaretagelse og tætte samarbejdsfællesskaber. Vi værdsætter en uformel omgangstone og prioriterer at tage vare på hinanden i en travl hverdag. Vi har kunden i centrum og leverer værdi gennem høj faglighed og evnen til at forstå kundernes forretningsmæssige behov.

Dine primære opgaver vil være at:

  • udvikle og effektivisere lønprocesserne
  • kortlægge lønprocesser i samarbejde med dine kolleger i Statens Administration
  • bistå organisationen i forbindelse med fagområdernes egen implementering
  • deltage i videreudvikling og vedligeholdelse af lønsystemet, hvilket også kan betyde arbejde i København i forbindelse med udviklingsprojekter i økonomistyrelsen.
  • sikre gevinstrealisering på både kort og langt sigt via KPI og proces confirmation

Om dig
Det vigtigste for os er, at du er servicemindet og har gode samarbejdsevner, da du har en bred kontaktflade.

Vi forventer du har en akademisk baggrund, og har praktisk erfaring med de systemer som anvendes på lønområde, dvs. SLS, HR-Løn og Statens HR. Vi lægger vægt på, at du har en helhedsorienteret tilgang til processer, og at du kan bruge din viden og dine kompetencer til at dokumentere og udvikle Statens Administrations processer, samtidig med at du hjælper med at sikre, at de bliver implementeret og benyttet på alle niveauer i styrelsen.

Det er vigtigt, at du kan forstå og sætte dig ind i organisationens behov, så du kan sparre med dine kolleger og udfordre de henvendelser, du får. Derudover skal du kunne sikre løsninger, der understøtter styrelsen bedst muligt.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan udvise dømmekraft
  • kan arbejde selvstændigt og trives med at tage ansvar for dine egne opgaver
  • kan bevare overblikket i en ofte travl hverdag
  • har en god procesforståelse og kan drive en proces fra A til B
  • har blik for, hvordan arbejdsgange kan optimeres
  • evner både at være detaljeret og at skabe overblik i din kortlægning af processer
  • har en positiv tilgang til dit arbejde og dine samarbejdsparter

Om os
I Statens Administration bliver du en del af en organisation bestående af ca. 300 engagerede kolleger med forskelligartede faglige baggrunde.

Statens Administration er en styrelse i Finansministeriet, der er sat i verden for at sikre effektivisering, drift og udvikling af den offentlige sektor. Vi arbejder dedikeret for at sætte standarden for effektiv administration på tværs af den offentlige sektor, skabe værdi for vores kunder samt for at formidle viden og omsætte vores ekspertkompetencer til gavn for vores kunder.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Medarbejder- og kompetencestyrelsen, Statens Administration og Statens It.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. december 2024, eller snarest derefter.

Tjenestestedet er Arsenalvej 33 i Hjørring.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karin Hjermitslev, tlf. 4170 3985 eller kontorchef Heinrich Sigsgaard, tlf. 5215 9700.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest 28. november 2024

Vi forventer at holde samtaler i uge 47 og 48.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Lokation: Arsenalvej 33

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Statens Administration



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Statens Administration

Arsenalvej 33, 9800 Hjørring

I Statens Administration er vi ca. 250 ansatte, der hver dag arbejder for en mere effektiv løn- og regnskabsadministration på tværs af staten. Vi er sat i verden for at udvikle den bedste praksis i det offentliges administrative driftsopgaver og sikre faglig og professionel løsning heraf. Derfor afdækker Statens Administration også mulighederne for yderligere effektiviseringsgevinster ved fælles løsninger af flere administrative opgaver på tværs af staten.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2689958//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.