Få opslag som dette inden alle andre

Processtærk fuldmægtig til direktionssekretariat

Uddannelses- og Forskningsministeriet



Har du lyst til at arbejde med ledelsesbetjening i et direktionssekretariat? Og kan du se dig selv i et job tæt på, hvor beslutningerne træffes og med dig som et vigtigt bindeled? Så er muligheden her!

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Stor kontaktflade og et bredt kendskab til styrelsen
Direktionssekretariatet i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen består af tre enheder, hhv. Ledelsesbetjening, Den digitale arbejdsplads samt Presse og kommunikation og har i alt 20 medarbejdere.

Vi søger en struktureret og processtærk fuldmægtig til ledelsesbetjeningsteamet, som består af fem engagerende og dygtige medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

Ledelsesbetjeningsteamets formål er generelt at understøtte direktionen bedst muligt og i den forbindelse varetage en vigtig rolle som bindeled og koordinator internt i styrelsen og i samarbejdet med departementet. Dette gælder bl.a. i forhold til sager, mødemateriale, bestillinger m.v. ved at være sidste led i kvalitetssikringen af materialet til direktionen. Det er således vigtigt, at du har stærke proceskompetencer for at sikre fremdrift.

Du vil få en hverdag, hvor opgaverne er mange og forskellige, og hvor det er afgørende, at du med sikker hånd løser opgaverne både hurtigt og med høj kvalitet, herunder via samarbejde med de øvrige medarbejdere i kontoret og i resten af organisationen. Dine daglige opgaver består bl.a. i sekretariatsbetjeningen af direktionen, herunder udarbejdelse og gennemgang af mødemateriale, koordinering af bestillinger samt gennemgang og kvalitetssikring af sager, herunder M- og DC-sager, til forelæggelse for direktionen mv. Interne procedurer og arbejdsgange vil ligeledes være en del af opgaveporteføljen sammen med teamets øvrige medarbejdere.

Som vores nye kollega får du muligheden for at skærpe og udvikle dine generalistkompetencer. Du vil samtidig få en stor kontaktflade både i forhold til direktionen, chefgruppen samt medarbejdere i både styrelsen og departementet. Du vil desuden få et bredt kendskab til og indblik i styrelsen og dens mange faglige områder.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund. For at løse opgaverne effektivt er det nødvendigt, at du både er fagligt skarp, god til at samarbejde og sikre fremdrift.

Du vil blive en del af et stærkt team, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forestiller os, at du:

  • har stærke proceskompetencer og trives med selvstændigt ansvar
  • er struktureret og detaljeorienteret
  • er god til at bevare overblikket i et højt arbejdstempo og forstår at prioritere i opgaveløsningen
  • er god til at koordinere med kollegaer og går op i den gode proces
  • er god til at formidle skarpt og præcist både skriftligt og mundtligt
  • er imødekommende, opsøgende og tillidsvækkende.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin og rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer på tværs af koncernen. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Yderligere information om den ledige stilling kan fås ved kontakt til kontorchef Lise Jürgensen på telefonnummer 7231 8055 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Vi skal have din ansøgning og CV senest onsdag den 4. december 2024.
Der forventes afholdt to samtalerunder – dog afhængig af kandidaterne. Første samtalerunde afholdes i uge 50, mens en anden afholdes i uge 51. Såfremt anden samtalerunde gennemføres vil der blive gennemført personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Afdeling:
Bredgade 43, København K

Haraldsgade 53, København Ø

Lokation: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Uddannelses- og Forskningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4, 1215 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2691677//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.