Commercial Operation Specialist - Healthcare
Abena A/S
Vil du være med til at drive og udvikle salget af medicinsk udstyr til det offentlige marked?
ABENA søger en dygtig og engageret Commercial Operation Specialist til vores team, som arbejder med salg af medicinsk udstyr til det offentlige marked i Danmark. I denne rolle vil du få ansvar for at sikre driften og udviklingen af vores kontrakter med offentlige kunder, samtidig med at du spiller en aktiv rolle i at identificere og gennemføre optimeringsprojekter, der skaber værdi for forretningen.
Vi søger en kollega, der kan navigere i regler og lovgivning omkring offentlige udbud og kontrakter, og som kan arbejde struktureret med driftsopgaver, samtidig med at du identificerer og driver projekter, som optimerer arbejdsgange og styrker forretningen. Du vil få en varieret og udviklende rolle, hvor du får ansvar for fremdrift og koordinering af projekterne og samtidig bidrager til den daglige drift.
Om rollen
Du bliver en del af et team, som arbejder på tværs af healthcare-forretningsområder og består af 10 dedikerede kollegaer med sundhedsfaglig baggrund. I ABENA værdsætter vi tværfagligt samarbejde og hjælper hinanden i mål. Du vil derfor altid have fagligt stærke kollegaer til at understøtte dine projekter og sparre omkring opgaverne.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Driftsopgaver relateret til vores nuværende kontraktportefølje.
- Analyse og identifikation af optimeringsmuligheder i kontraktporteføljen.
- Ansvar for egne optimeringsprojekter samt deltagelse i tværorganisatoriske projekter.
- Aktiv deltagelse i tilbudsgivning til kunder i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen.
- Løbende dialog med interne og eksterne interessenter om kontraktsamarbejdet.
- Support til salgsteamet i daglige drifts- og udviklingsopgaver.
Om dig
Du har en samfundsfaglig eller økonomisk bachelor- eller kandidatgrad og er nysgerrig og lærevillig. Med en naturlig interesse for kommerciel drift og forretningsudvikling trives du i en rolle, hvor du både arbejder med driftsopgaver og udviklingsprojekter på tværs af organisationen.
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder faktabaseret og har styr på analysearbejdet.
- Tænker langsigtet med fokus på at udvikle og vedligeholde løsninger og processer.
- Har en kreativ tilgang og ser muligheder for optimering og forbedring.
- Kan navigere i en travl hverdag, hvor der både kræves et godt overblik samt øje for detaljen.
- Besidder stærke IT-kompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer.
- Er samarbejdsorienteret og trives med mange interessenter og tværgående opgaver.
- Har stærke kommunikative evner og formår at skabe dialog på tværs af organisationen.
Vi tilbyder
En spændende stilling i en dynamisk organisation med mange muligheder og gode kollegaer. Du vil få stor indflydelse på din egen stilling og mulighed for at vælge og udvikle projekter, som du finder mest interessante. Vi tilbyder dig også et stort ansvar og gode udviklingsmuligheder, når du er blevet en del af ABENA og har lært organisationen at kende.
Dit arbejdssted vil primært være ABENAs hovedkontor i Aabenraa, men vi tilbyder også fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og mulighed for at benytte vores kontor i Kolding.
Hvem bliver din leder
I denne stilling vil du referere til Tugrul Isik, der lægger vægt på at være en nærværende og støttende leder. Tugrul prioriterer løbende 1:1-samtaler og sparring, hvor han tilpasser sin tilgang for at understøtte dig bedst muligt i din udvikling og opgaveløsning. Som leder er han engageret i at sikre, at du har de rette rammer og kompetencer til at lykkes, og han arbejder målrettet på at skabe et miljø, hvor trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd.
Er du interesseret
Så send din ansøgning og dit CV snarest muligt – vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning. Vi behandler ansøgningerne løbende og afslutter søgningen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tugrul Isik på telefon 5158 0462.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Egelund 35 6200 Aabenraa
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: