Få opslag som dette inden alle andre

Redaktør til TV2.dk

TV 2 DANMARK A/S



Odense

5. december 2024

TV2.dk søger en redaktør til at drive dækningen af de vigtigste historier og begivenheder i vores samfund og verden omkring os.
Vores mål er at levere kvalitetsjournalistik til hele Danmark. Vi er bedst på breaking, men vi vægter kvalitet og troværdighed frem for klik. Og det virker, for vi er dagligt i kontakt med 1,3 millioner danskere på tværs af TV2.dk og vores apps.

Vi har flere typer redaktører på TV2.dk i Odense: forsideredaktør, indholdsredaktør og regionsredaktør. Du vil have mulighed for at træde ind i flere af rollerne efter færdigheder og præferencer.

Om rollerne

  • Som forsideredaktør er din vigtigste opgave at prioritere nyhedsdøgnet og igangsætte de rigtige historier. Du skal have klare holdninger og idéer til, hvordan vi skal vægte og vinkle. Det er dit ansvar at skabe levende og relevante forsider – og generere trafik til TV2.dk. Som forsideredaktør er du leder på dagen for reporterne, og du skal derfor ikke kun være interesseret i journalistik, men også i ledelse. Du skal kunne motivere og begejstre holdet af journalister, så ambition og humør går hånd i hånd.
  • Som indholdsredaktør skal du løbende sparre med reporterne om vinkling og formidling. Det er dit ansvar at redigere og kvalitetssikre vores artikler, liveblogs og højkantsvideoer. Du er i den rolle med til at udvikle reporterne og vores journalistiske formidling i tæt samarbejde med forsideredaktøren.
  • Som regionsredaktør har du ansvaret for det daglige samarbejde med TV 2s otte regioner. Du skal stå for kontakten i hverdagen mellem os og regionerne bl.a. gennem daglige møder, hvor vi udveksler de vigtigste historier på dagen og hen over ugen. Samarbejdet er vigtigt for TV 2, og du skal være med til at drive og udvikle det i de kommende år.

At være en del af TV2.dk
Som redaktør på TV2.dk er du med til, at vi lykkes med vores mål om at vinde de store dagsordener – og flytte dem videre med egne vinkler. Du skal kunne identificere dagens kritiske interview og det overraskende perspektiv. På TV2.dk lykkes vi bedst, når vi samarbejder med andre dele af huset bl.a. Udland, Christiansborg, TV 2 News, TV 2 Sport, TV 2 Echo og TV 2-regionerne.

Vi har på TV2.dk stort fokus på feedback og udvikling af medarbejderne, og du vil have løbende udviklingssamtaler med din redaktionschef. Teamet af redaktører i Odense og København mødes til redaktionsmøder en gang om måneden, hvor vi sætter flere timer af til faglige oplæg, diskussioner eller øvelser. Derudover vil du også have udviklingsdage med kollegaer i Odense.

Du bliver en del af et nytænkende og nyskabende journalistisk miljø, hvor vi ud over artikler satser meget på live og video.

Din profil
Du er uddannet journalist med god dømmekraft og høj integritet. Du har klare holdninger til indhold og er interesseret i at lede og udvikle reporterne. Erfaring med at lave forsider er værdsat, men ikke en nødvendighed. Som person er du fuld af energi og holder af at arbejde sammen med teamet – både i Odense og København. Derudover kan du:

  • bevare fokus og udkomme i et højt tempo, når begivenhederne kræver det uden at miste overskud.
  • skrive og redigere korrekt og præcist, da du har gode formidlingsevner.

På den praktiske side siger du ja til, at:

  • dit arbejdssted er TV 2 i Odense.
  • du indgår i en vagtplan og er indstillet på ofte at arbejde om eftermiddagen og aftenen.

Du vil som udgangspunkt have fri i weekenden, men skal også fra tid til anden kunne tage vagter på helligdage og i ferier sammen med kollegerne i København.

TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, TV2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

TV 2 har redaktioner både i Odense og i København.

Søg jobbet
Send din ansøgning med CV via formularen på siden snarest muligt. Ansøgningsfristen er 5. december, hvorefter vi inviterer til samtaler. Første samtalerunde foregår 9. december, og anden samtale runde foregår 16. december.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Kristian Østerby Jepsen
Redaktionschef

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2694150//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.