Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til at bygge stærke sammenhænge mellem Krongården og Frederiksberg Skole/SFO

Sorø Kommune



Unik mulighed for udvikling af egen stilling, samarbejde mellem dagtilbud og SFO/skole samt deltagelse i stærke læringsfællesskaber på tværs.

Vi søger sammen en pædagog med særlig interesse for førskolebørn og stærke sammenhænge mellem dagtilbud og skole
Stillingen er på 30-37 timer og ønskes besat snarest.

Det særlige ved denne stilling er, at du får mulighed for at skabe din egen stilling. Du skal have motivation til at undersøge det rum, der findes i overgangen mellem dagtilbud og SFO/skole.
Stillingen er sammensat således, at du indtil 1. april er i Krongården og herefter på Frederiksberg Skoles SFO og i 0.kl indtil 1. oktober
Vores ønske er at have en stilling, hvor du som pædagog er i Krongården fra 1. oktober til 1. april og på Frederiksberg skole fra 1.april til 1. oktober.

Du skal følge børnene den sidste tid i børnehaven samt den første tid i SFO/indskoling.
Formålet med stillingen er at blive klogere på, hvad der giver de bedste overgange for alle børn og samtidig være med til at sikre, at det også er det, der sker i praksis. Vi har brug for grundig viden i både dagtilbud og skole om hinandens pædagogiske perspektiver og praksis, som du skal være med til at indsamle og sætte i spil i begge personalegrupper.
Du vil være i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer i både Krongården og på Frederiksberg Skole – alt efter, hvor i forløbet, vi er.
Der vil ligeledes være samarbejde med andre fagligheder, fx PPR og et tæt forældresamarbejde omkring børnenes overgang til SFO og skole.

Krongården er et dagtilbud med et godt samarbejde præget af høj faglighed og arbejde i børnefællesskaber på tværs af huset og stuerne. Vi holder af at blive udfordret fagligt og af at skabe løsninger, der gavner læringsmiljøer og skaber trivsel for børn og voksne.

Frederiksberg Skole og SFO er en arbejdsplads præget af fokus på det enkelte barn som individ i et større børnefællesskab og vægtning af, at det at være barn har værdi i sig selv. Vi er her først og fremmest for børnenes skyld - det er børnenes SFO. Vi har som personale en fælles forpligtigelse i at arbejde i samme retning med et fælles mål for øje.
Krongården og Frederiksberg Skole ligger tæt ved hinanden og har sammen med de øvrige dagtilbud på Frederiksberg lang og solid tradition for godt samarbejde og dialog på tværs for at skabe de bedste forudsætninger for vores fælles børn.

Du vil få mulighed for at bruge din erfaring – eller få ny erfaring med tværfagligt samarbejde og du vil få mulighed for at udfolde dine analytiske, refleksive og skriftlige evner i arbejdet med og omkring børnene.
Denne stilling til dig, der gerne vil prøve noget nyt og samtidig få en ekstra stjerne på dit CV. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med aldersgruppen. Det vigtigste er din motivation og drivkraft for at være med til at skabe en helt ny stilling og et udvidet samarbejde, hvor du selv er en stærk del af fællesskabet.

I Sorø Kommunes dagtilbud og skoler arbejder vi med 10 pædagogiske pejlemærker. Pejlemærkerne bygger på 3 pædagogiske teorier: Marte Meo, Narrativ pædagogik og LP-modellen. Vi arbejder desuden ud fra vores fælles læringssyn samt med mentalisering i vores møde med børn og voksne.

Læs mere om Krongården og Frederiksberg Skole på vores hjemmesider:
https://dagtilbudsoroesyd.aula.dk/boernehuse/krongaarden
https://frb-skole.aula.dk/

Vi prioriterer ansøgere der skriver målrettede ansøgninger ligesom vi gerne vil kontaktes for yderligere information eller besøg. Husk at vedhæfte eksamensbevis samt relevante udtalelser.

Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til
pædagogisk leder i Krongården Mette Allerup Jacobsen på 40222494
Leder for SFO og indskoling på Frederiksberg Skole Martin Buch 29166959

Ansøgningsfrist: 5/12 2024
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 50

I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Afdeling: Krongården

Ansøgningsfrist: 05 December 2024

Placering: Sorø Krongårdsvej 2

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sorø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sorø Kommune

Rådhusvej 8, 4108 Sorø

Sorø Kommune er en lille, veldrevet kommune, og vi har fokus på kontinuerligt at optimere kerneopgaverne og udvikle velfærden i samspil med borgere, brugere og eksterne samarbejdspartnere. Med ca. 2200 ansatte på flere end 40 vidt forskellige arbejdspladser er der mange muligheder for et spændende job i Sorø Kommune. Vi er flere end 40 forskellige faggrupper i kommunen – så næsten uanset, hvor du er ansat, vil du få tæt kontakt til kolleger, som har en anden baggrund end din.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2694983//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.