Project Manager til Vindindustrien
BILA A/S
Har du en naturlig evne til at skabe overblik og guide andre mod fælles mål? Trives du med at samarbejde og gøre en forskel for både team og kunder? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi har virkelig vind i vingerne! Derfor søger vi en frisk kollega med gå-på-mod til spændende projekter i Herning. Du har måske et par års erfaring eller er nyuddannet Projektleder – er du klar til de næste skridt i din karriere?
Central og afgørende rolle
Hos BILA Automation får du en spændende og afvekslende hverdag, hvor der er plads til humor og fleksibilitet. Du vil få ansvar for at skabe værdi for vores kunder, og sørge for at projekter gennemføres til tiden. Derudover får du en stor berøringsflade både internt og eksternt, hvor din rolle er lige fra rådgivende partner for dine kunder til at drive og motivere dit projektteam.
Hos BILA Automation, Vind, arbejder vi med nogle af de største vindmølleproducenter i ind- og udland, hvor vi i et tæt samarbejde udvikler og implementerer automationsløsninger primært til vingeproduktion. Med vores procesforståelse og branchekendskab skaber vi de mest effektive og rentable løsninger til vores kunders forretning. Vindmølleindustrien spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, og behovet for at skabe en effektiv produktion er stor.
Som Projektleder vil du være med lige fra den innovative opstartsfase til den afsluttende eksekveringsfase hos førende vindmølleproducenter. Du får det økonomiske ansvar, styre budgetter og tidsplaner. Du vil arbejde ud fra en stage-gate projektmodel, som du løbende vil få oplæring i. På denne måde vil du blive endnu bedre indenfor dit område, hvor der samtidig vil være fokus på samarbejde og plads til at opnå gode resultater.
Dine nøgleopgaver er bl.a.:
- Samarbejde med kunden og salgsteamet om opgavedefinition og projektplanlægning
- Ledelse af projektteams og koordinering med eksterne samarbejdspartnere
- Ansvar for projektstyring, herunder økonomi, tidsplan og kvalitet
- Ansvar for gennemførelse af projektmøder og rapportering på ugentligt tavlemøder
- Ansvar for gennemførsel af test og godkendelse af projektet sammen med kunden
- Projektafslutning og overdragelse til intern serviceorganisation
Samarbejdsorienteret og tværfaglig
Du behøver ikke at være et teknisk geni, men du har interesse for det tekniske område og sætter en ære i at være kundens professionelle sparringspartner. Det er nemt for dig at samarbejde og opbygge relationer på tværs af organisationen. Du besidder gode kommunikative evner, er god til at skabe overblik og motivere et team. Selv motiveres du af at være en del af en innovativ virksomhed, og du brænder for at arbejde med automation og optimering.
Som Projektleder skaber du fremdrift i dine opgaver, arbejder struktureret og holder overblikket uden at miste detaljen. Samtidig vægter vi plads til humor og hjælp blandt kollegaer højt.
Du er kendt for at være proaktiv og involverende, og som person har du stærke beslutningsevner, udviser åbenhed, er ansvarlig, initiativrig og tillidsvækkende.
Din baggrund
- 1-3 års erfaring indenfor projektledelse
- Gerne uddannet indenfor forretningsudvikling, ingeniørområdet, maskinmester eller lignende
- Gode kommunikative evner
- Evner til at opbygge og vedligeholde relationer
- Erfaring med projektstyringsværktøjer og -metoder
- Håndværksmæssig baggrund som elektriker, mekaniker, maskinarbejder eller lignende vil være en stor fordel
Det kan du forvente af os
Hos BILA får du et alsidigt job i en virksomhed med kort vej fra idé til handling. Vi er tekniske nørder med rødderne solidt plantet i den jyske muld, og ord som flittighed, ordentlighed og teamwork er en grundsten i vores arbejde. Derfor kan du også forvente konstruktiv sparring med specialister i organisationen, så du er klædt bedst muligt på til at varetage dine opgaver.
Vi ved, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv, og derfor gør vi vores yderste for at skabe optimale rammer for din udvikling både fagligt og personligt.
Du får et ansvarsområde, som matcher dine kompetencer, og gode muligheder for at lære nyt i en spændende virksomhed i forandring.
Derudover får du selvfølgelig en god samlet personalepakke med bl.a. fleksible arbejdstider, gode udviklingsmuligheder, frihed ved børns sygdom, helbredssikring og meget mere.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning snarest.
Afdeling:
Lokation: Herning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: