Få opslag som dette inden alle andre

Stedfortræder i Børnehuset Hyldespjældet

Albertslund Kommune



Da en af vores pædagoger, der samtidig har været stedfortræder, desværre stopper for at prøve nye udfordringer, så søger vi en ny, der kan være med til at fastholde og videreføre Børnehuset Hyldespjældets positive udvikling.

Vi søger en fuldtidsansat uddannet pædagog, der samtidig vil blive stedfortræder for vores dagtilbudsleder. Det betyder, at du bliver inddraget i den daglige ledelse af Børnehuset Hyldespjældet i et samarbejde med dagtilbudslederen.

Kort fortalt, så tilbyder vi:

  • en institution med meget dygtigt, engageret personale med en god blanding af erfarne folk og nye i faget
  • et hus med en hjemlig atmosfære, og hvor det gode børneliv er i centrum
  • et hus, som er præget af mange gode traditioner, men hvor vi ikke er bange for at spørge os selv og hinanden, om vi gør det rigtige
  • et børnesyn, som rummer en forståelse for, at børn skal behandles forskelligt for at trives bedst muligt i en gruppe

Vores mål er, at børnene forlader børnehaven med en grundlæggende tillid til sig selv, til andre mennesker og til tilværelsen. Vi tilskynder børnene til at tro på sig selv – med lyst til leg og læring. Det arbejder vi på gennem vores nære kontakt og omsorg for børnene, vores viden og værdier, vores forståelse for både det enkelte barn og gruppen, hverdagens rutiner og sociale regler og relationer.

Om børnehuset
Vi lægger vægt på at skabe trygge rammer for børn og forældre – og sætter en ære i vores stærke pædagogiske faglighed, hvor vi har fokus på kerneopgaven i dagligdagen og prioriterer fortsat faglig udvikling.

Børnehuset er beliggende i nyrenoverede rammer midt i Albertslund, og ligger tæt på naturområder.

Vi har pt. op til 65 børn i alderen 0 – 6 år.

Vi er en del af et forskellige netværk, hvilket skaber et fagligt miljø med plads til sparring og fællesskab.

Din profil
Vi søger en fagligt velfunderet uddannet pædagog med en eller flere kompetencer inden for kreativitet, udeliv eller musik. Vi ser også meget gerne, at du har kompetencer inden for sprog, og ser dette som et spændende område.

Du skal brænde for at arbejde med børn i aldersgruppen 0– 6 år og også have et ønske om at være med til at udvikle og påvirke det pædagogiske arbejde i Hyldespjældet.

Du skal gerne være udadvendt, energisk og initiativrig, så vi sammen kan skabe gode forhold i hverdagen med spændende aktiviteter både i og uden for huset.

Du skal have lyst til at arbejde i en mindre organisation, hvor du ud over det pædagogiske arbejde og læringsmiljøerne med børnene, bliver inddraget i det ledelsesmæssige arbejde og vores tætte samarbejde med forældrene.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil være 37 timer ugentligt.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en børneattest.

Arbejdsstedet Børnehuset Hyldespjældet, Storetorv 40, 2620 albertslund

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.hyldespjaeldet.aula.

Du er også velkommen til at kontakte vores dagtilbudsleder, Judithe Nielsen på telefonnummer 21 350212 hvis du vil høre mere om stillingen.

Ansøgning og tiltrædelse
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 10 januar 2025 kl 12:00

Vi forventer at samtalerne afholdes løbende, og vi ønsker tiltrædelse senest den 01 marts 2025

Afdeling: Børnehuset Hyldespjældet

Ansøgningsfrist: 10 January 2025

Placering: Storetorv, 40, 2620, Albertslund, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Albertslund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Albertslund Kommune

Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2695662//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.