Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til Socialpsykiatrien i Frederikshavn Kommune

Frederikshavn kommune



Er du uddannet pædagog, SOSU-assistent eller ergoterapeut, har du nu muligheden for at søge en fast stilling i Socialpsykiatrien i Frederikshavn.

Som medarbejder i Socialpsykiatrien i Frederikshavn Kommune vil du få arbejdsplads på Frederikshavn Støttecenter, som er daglig base for 36 fagligt dygtige medarbejdere samt elever og studerende. Arbejdet i Socialpsykiatrien er forankret i recoverytankegangen om at komme sig af sin psykiske sygdom. Her er det en målsætning at give den mindst indgribende indsats, hvor der leveres de rette indsatser med den rette effekt til den enkelte borger.

Det daglige arbejde i Socialpsykiatrien er forankret i Serviceloven:

  • § 85 omhandlende bostøtte til borgere i eget hjem
  • § 82-b som er tidsbegrænsede bostøtteindsatser
  • § 82-a som er de gruppebaserede indsatser
  • § 99 SKP- medarbejdere, som er kommunes opsøgende funktion til de mest udsatte borgere
  • § 104 aktivitets- og samværstilbud. Tilbuddet er forankret i stueetagen på Støttecentret
  • § 85a Housing First
  • implementering af peers-uddannelse med vores egne undervisere
  • derudover har Det Sociale Pitstop base på støttecentret. Det Sociale Pitstop er et åbent rådgivningstilbud til borgere i Frederikshavn Kommune

Om dig:
At bringe borgeren i centrum er en vision, som du befinder dig særdeles godt med og du forstår vigtigheden af, at man som medarbejder arbejder ud fra et professionelt udgangspunkt, hvor det faglige fokus er på at fremme den enkelte borgers mulighed for at leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt.

Du er et menneske, hvis ordentlighed og rummelighed er til at få øje på.
Du er engageret, fagligt nysgerrig og god til at skabe en høj grad af tillid, faglig stolthed og fælles retning.

Dine relationskompetencer er gode og du har evnen til at samarbejde med forskellige samarbejdspartnere såvel interne som eksterne. På Støttecenteret vægter vi trivsel og det gode arbejdsmiljø højt og ser flerfaglighed som en nødvendighed i forhold til at kunne levere en indsats med effekt til den enkelte borger.
Du har humoristisk sans og har let til smil i en hverdag, der til tider kan stille høje følelsesmæssige krav.

Vi søger en medarbejder der:

  • har en uddannelsesmæssig baggrund, der kan understøtte arbejdet i Socialpsykiatrien
  • kan samarbejde og motivere borgeren ud fra Socialpsykiatriens værdigrundlag
  • kan arbejde systematisk og struktureret efter gældende paragraffer
  • har evnen til at arbejde fleksibelt i teams såvel som individuelt
  • har et positivt og helhedsorienteret menneskesyn
  • har gode samarbejdsevner og gerne erfaring med socialpsykiatriområdet
  • har gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt, er tillidsfuld og formår at agere i en uforudsigelig hverdag, hvor der kan være flere bolde i luften
  • har en faglig tilgang mundtligt såvel som skriftligt og kan dokumentere på et fagligt niveau. Vi arbejder i Cura og har du kendskab til dette vil det være en fordel, men det er ikke et krav. Dog skal du være indstillet på, at daglig dokumentation er en del af arbejdsopgaven

Vi tilbyder:

  • en udfordrende hverdag med borgerbesøg, samtaler, aktiviteter, administrative opgaver, praktiske opgaver samt ad hoc-opgaver
  • et selvstændigt job med stort ansvar og indflydelse på egne opgaver
  • et team med dygtige, stolte og motiverede kollegaer. Herunder et solidt fagligt og kollegialt fællesskab
  • faglig supervision med ekstern supervisor
  • et godt arbejdsklima i en dynamisk, travl og glad hverdag

Socialpsykiatrien i Frederikshavn er forankret i afdeling for Socialpsykiatri og Rusmiddelbehandling i Center for Handicap og Psykiatri (CHP), hvor du som medarbejder får arbejdsplads på Frederikshavn Støttecenter.

Frederikshavn Støttecenter er et af kommunens tre støttecentre som ligger på adressen Kalkværksvej 7 i Frederikshavn.

Interesseret?
Ansøgningsfrist er den 12. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 19. december 2024.

Ved indkaldelse til samtale vil man blive kontaktet telefonisk.

Ønsker du oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte John Markussen, leder af Støttecenter Frederikshavn på [email protected] eller på telefon 40482604.

Ansættelse:
Vi håber, at du kan tiltræde stillingen den 1. januar 2024 eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og individuel forhandling.

Der indhentes reference samt straffeattest inden ansættelse.

Afdeling: Socialpsykiatrien Frederikshavn

Ansøgningsfrist: 12 December 2024

Placering: Kalkværksvej 7, 9900, Frederikshavn

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikshavn kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikshavn kommune

Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2696532//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.