Få opslag som dette inden alle andre

Lærer til barselsvikariat i modtagerklassen på Gerbrandskolen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Lærer til barselsvikariat i modtagerklassen på Gerbrandskolen
Drømmer du om at arbejde på en skole, hvor stærke fællesskaber er grundlaget for høj trivsel og faglighed? Så er du måske vores nye barselsvikar til modtagerklassen
Der er tale om et vikariat med ansættelse fra den 1. januar 2025 t.o.m. den 21. marts 2025.

Du skal arbejde i en modtageklasse med op til 14 børn i alderen 11-13 år, hvor differentieret undervisning i dansk som andetsprog er hovedopgaven.

Børnene kommer fra hele verden, og når de starter i klassen, er de næsten lige landet i Danmark – typisk uden noget dansk sprog overhovedet.

I modtageklassen er der stort fokus på børnenes sprogudvikling og udslusning til normalklasser.

Vi forventer, at du har lysten og evnen til at

  • udøve stærk og tydelig klasseledelse
  • danne gode tillidsfulde relationer til børnene
  • indgå i professionelle læringsfællesskaber – både i eget årgangsteam og med kolleger på andre årgange samt med ledelsen, ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere

Lidt om os
Gerbrandskolen er en firesporet basisskole med ca. 700 elever fra 0.-6. klasse.

Vi tror på, at der er mange veje til læring og gør os umage med at tilrettelægge undervisningen på mange forskellige måder. Vi tror også på, at trivsel og læring er hinandens forudsætninger.

Derfor prioriterer vi relationsarbejdet i klasserne højt. Alle skolens børn skal kunne mærke, at deres trivsel og dannelse ligger os stærkt på sinde.

På Gerbrandskolen arbejder skolens voksne tæt sammen om at skabe en sådan skoledag, og ingen medarbejder på skolen står alene med den pædagogiske opgave.

Skolen er også en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager. Det betyder, at børnene går her på Gerbrandskolen fra 0.-6. klasse, hvorefter de fortsætter i udskolingen på Højdevangens Skole. Samarbejdet med Højdevangens Skole og de to andre basisskoler i samarbejdet Dyvekeskolen og Sundbyøster Skole er tæt og under stadig udvikling.

Skolen ligger centralt placeret tæt ved Sundbyvester Plads med god adgang til offentlig transport.

Skolen var tilbage i 2014 igennem en større renovering og tilbygning og fremstår med indbydende lokaler og gode udearealer. Placeringen tæt på by, strand og fælled åbner desuden op for en bred vifte af aktiviteter uden for klasselokalet.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Arbejdstiden udgør 30 timer om ugen. Ansættelse er fra den 1. januar 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om skolen og stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Larsen på 2689 1616.

Søg via linket senest tirsdag den 10. december 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2697029//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.