Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til arbejdet med data og analyser i Børne- og Ungdomsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Konsulent til arbejdet med data og analyser i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Vil du arbejde med data og analyser, der giver os nye indsigter på specialområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune?
Vi søger en målrettet, struktureret og kvantitativt stærk konsulent, som vil hjælpe med at udarbejde data og analyser, der kan kvalificere grundlaget for politiske beslutninger og udviklingen af området for specialundervisning for børn i Københavns Kommune.

Du vil indgå i Styring, Prognoser og Analyse, som er et internt analyseteam i Børne- og Ungdomsforvaltningen med forankring i Bydækkende Center for Unge og Special. Vi er en lille gruppe på fem dedikerede medarbejdere, der understøtter hele organisationen med data og indsigter om de elever, som har behov for specialstøtte i dagtilbud eller folkeskolen.

Vores politiske udvalg – Børne- og Ungeudvalget – har under titlen Mangfoldige Børnefællesskaber vedtaget en ambitiøs indsats, som skal sikre de rigtige tilbud til børn med specialbehov. Du vil sammen med resten af teamet være med til at sikre det vidensgrundlag, som skal være med til at få strategien til at lykkes.

Vi søger en medarbejder, som har et veludviklet blik for databehandling, datakvalitet, og som besidder evnen til at tænke analyser på tværs af datakilder. Vi rådgiver ofte organisationen om korrekte arbejdsgange i forhold til registrering, og vi udarbejder de data, som indgår i ledelsesinformationen til alle niveauer i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Du vil også kunne komme til at arbejde med data på centerets andre områder som eksempelvis sundhed.

Som medarbejder skal du være med til at udvikle, validere og analysere data om specialområdet. Du bliver en del af det løbende arbejde med både at levere faste data til vores områder og at udvikle oplæg til møder i ledelsesstrengen. Specialdata er et felt i udvikling, så du kommer også til at arbejde med konkrete udviklingsopgaver med sigte på bl.a. at sikre bedre registreringspraksis, afklare juridiske spørgsmål og lede processer.

Vi forventer, at du

  • har stærke kvantitative metodiske kompetencer
  • er superbruger af Excel og gerne er nysgerrig på eller erfaren med andre redskaber til databehandling (det kunne være Python)
  • er dygtig til at visualisere og præsentere data på en simpel og forståelig måde med blik for forskellige modtageres behov
  • arbejder struktureret og systematisk med et godt blik for detaljen uden at miste det store overblik
  • er god til at oversætte politiske ønsker til konkrete løsninger
  • trives med både at arbejde selvstændigt og indgå i et team omkring opgaver
  • kan indgå i samarbejder på tværs af organisationen med mange forskellige faggrupper
  • har en relevant akademisk uddannelse

I forhold til dine menneskelige egenskaber er det vigtigt, at du er samarbejdende af natur og sætter en ære i at levere solide og retvisende data. Det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring, men hvis du er nyuddannet, kan du også komme i betragtning, hvis du har de rette faglige og menneskelige kvalifikationer.

Vi vil fremhæve, at du får

  • et spændende og attraktivt job på landets største arbejdsplads
  • et stærkt fagligt miljø omkring arbejdet med data og analyser
  • gode og dygtige kolleger med en åben og uhøjtidelig omgangstone understøttet af humor
  • gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • et godt arbejdsmiljø med fokus på balance mellem arbejds- og privatliv

Din daglige arbejdsplads bliver i Bydækkende Center for Unge og Special på adressen Gyldenløvesgade 15, 1600 København V – kun en kort gåtur fra Københavns Rådhus. Bydækkende Center for Unge og Special er en central forvaltningsenhed i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der samlet set fungerer som en stabsfunktion for byens fem områder. I Bydækkende Center for Unge og Special sidder ca. 75 medarbejdere inklusive 12 dygtige studentermedhjælpere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt efter gældende overenskomst, der forhandles via tillidsrepræsentant. Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder for Styring, Prognoser og Analyse Rasmus Dahl på 51 14 56 15 eller konsulent Emilie Denker på 21 38 77 97. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 11. december 2024
Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 51.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2697037//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.