Få opslag som dette inden alle andre

Aktivitetscentermedarbejdere til Aktivitetscenteret

Herlev Kommune



Herlev Kommunes Aktivitetscenter tilbyder aktiviteter til hjemmeboende borgere. Vi leverer aktiviteter, der vedligeholder borgerens fysiske sociale og kognitive funktionsevne. Vi tager udgangspunkt i at understøtte den enkeltes ressourcer. Vi prøver at skabe meningsfulde aktiviteter og positive sociale relationer.

Vi søger en psykoterapeut, ergoterapeut, pædagog eller sundhedsfaglig medarbejder til Aktivitetscenteret. Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart 1. januar eller snarest herefter.

Ansættelsesstedet er:
Herlev Kommunes Aktivitetscenter, Lille Birkholm, Sennepshaven 2, 2730 Herlev. I Aktivitetscenteret er der ansat 25 personer fordelt på SOSU–personale, psykomotoriske terapeuter, ergoterapeuter, pædagoger og fysioterapeuter, to administrationsmedarbejdere, et demensteam og en afdelingsleder.

Din rolle:
Som medarbejder i Aktivitetscentret skal du kunne bringe både din egen faglighed ind i aktiviteterne, samtidig med, at du er en del af den fælles dagsorden, hvis vigtigste mål er at sikre, at borgerne får en god dag og oplever et organiseret tilbud, som matcher deres individuelle behov.

Dit blik skal være hele vejen rundt om ressourcer, funktionstab, aktivitetsniveau og det levede liv. Du skal sammen med dine kolleger have kontinuerligt overblik over hverdagen i aktivitetscentret, og sammen med borgerne iværksætte den nødvendige intervention, som sigter mod, at borgerne kan klare sig i hverdagen med mindst mulig hjælp og størst mulig livskvalitet.

Vi modtager en kompleks sammensætning af borgere, så du skal kunne rumme borgere både med fysiske og kognitive problemstillinger, og kunne graduere aktiviteterne, uanset om der er tale om holdtræning eller gruppebaserede aktiviteter.

Du skal turde tænke nyt, og have kompetencer til at indgå aktivt i udviklingen af gruppebaserede aktiviteter på et fagligt højt niveau. Udover at varetage den fysiske træning skal du også bidrage med, og indgå i, andre kognitive aktiviteter. Det forventes, at du har gode kommunikative evner, samt faglig kapacitet til at varetage aktiviteter for en større gruppe selvstændigt.

Du skal være åben for at varetage opgaver, som ikke nødvendigvis er en del af din grunduddannelse. Du forventes at have en stærk monofaglig kerne, hvor der vil være mulighed for mono-og tværfaglig sparring.

Om dig:

  • Du har en solid viden og erfaring med ældre, demens og aktivitetsdeltagelse uanset funktionsniveau
  • Udover fysisk aktivitet har du stor interesse for kognitiv træning.
  • Du kan tænke kreativt i opgaveløsningen
  • Du trives med selvstændigt arbejde i en omskiftelig hverdag
  • Du er inspirerende at arbejde sammen med, idet du har et vedvarende positivt fokus på at udvikle kompetencer og aktiviteter, som skaber indsatser af høj kvalitet.
  • Du kan udvælge, tilrettelægge og gennemføre en aktivitet ud fra observationer af borgerens ressourcer
  • Du er nysgerrig og anerkendende
  • Du kan fungere i en hverdag med mangeartede opgaver og kan formidle viden.
  • Du inspirerer til udvikling og har gode samarbejdsevner både fagligt og tværfagligt
  • evt. kendskab til Nexus vil være en fordel

Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads med et fagligt inspirerende miljø.
  • Faglig sparring internt i afdelingen.
  • Spændende og udfordrende opgaver.
  • Engagerede søde kolleger med lyst til faglig udvikling.
  • En kultur, hvor vi skal kunne varetage hinandens opgaver og aktiviteter, når det er nødvendigt.

Ansøgningsfrist og samtaler:
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 13. december 2024 inden kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 51.

Ansøgningen skal vedlægges:

  • Eksamenspapirer & autorisation og CV med tidligere beskæftigelse.

Få mere at vide
Du er meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Heidi Maja Henriksen tlf. 2041 5740.

Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Aktivitetscentret

Ansøgningsfrist: 13 December 2024

Placering: Sennepshaven, 2, 2730, Herlev, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herlev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herlev Kommune

Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2697125//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.