Politikommissær UCV 2+2 forår 2025
Rigspolitiet
Vi søger en udnævnt politikommissær tli Politiskolen, Uddannelsescenter Vest (UCV)
OM STILLINGEN
Der er en stilling som politikommissær ledig i Center for Grunduddannelser (GRU). Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres til centerchefen for Politiskolens Center for Grunduddannelser.
Du har som politikommissær på Politiskolen ansvaret for de ledelsesmæssige opgaver inden for din sektion, og du skal sikre, at opgaverne i din sektion udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for Politiskolen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med samfundet og borgerne i særlig fokus.
Den konkrete stilling er som leder på Politiskolens grunduddannelser (GRU), hvor du blandt andet vil have ansvaret for dele af politiets basisuddannelse og politikadetuddannelse. Du vil have personalelederansvar for såvel politiuddannede som civile/akademisk uddannede undervisere.
OM DIG
Du har en politifaglig lederuddannelse i politiet (jf. uddannelseskrav til politiledere) og er udnævnt politikommissær.
Du skal være en stærk, engageret og synlig leder med gode evner til at omsætte de strategiske indsatser inden for dit ansvarsområde, og du skal kunne følge op på indsatserne. Du skal bistå Politiskolen i at levere sikker og ensartet uddannelsesdrift i en tid præget af store forandringer. Derfor skal du også kunne agere i forandringer og være handlekraftig, have gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse samt gode kommunikationsevner.
Der er i stillingen behov for skriftlige leverancer, så det er vigtigt, at du kan kommunikere sikkert og tydeligt på skrift. Du er nysgerrig på læring og dannelse, ligesom du er indstillet på fortsat at uddannede/udvikle dig som leder, og herunder i forhold fagfagligheden på Politiskolen.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret og kendetegnet ved et helhedsoriente-ret fokus på opgaveløsningen. Dit blik er hele tiden på at sikre at driften fungerer og at den løbende optimeres med et særligt fokus på kvalitet.
Du kan motivere din ansøgning på skrift og mundtligt ved evt. indkaldelse til samtale ad stillingsansøgningen.
OM POLITISKOLEN
Politiskolens opgaver og uddannelser er i konstant udvikling. Politiskolens grunduddannelser omfatter Politiets Basisuddannelse (PBU, semester 1 og PBU, semester 3) og Politikadetuddannelsen (PKA) inkl. Politikadetoverbygningsuddannelsen (PKO). Der er endvidere operative uddannelser inden for patruljetjeneste, skydning, magtanvendelse/konflikthåndtering samt køreuddannelse.
Derfor søger Politiskolen en engageret, dedikeret og kompetent politikommissær, der sammen med den øvrige ledelse på Politiskolen kan sikre, at politiets grunduddannelse udvikles og gennemføres med høj kvalitet.
POLITIKOMMISSÆR PÅ POLITISKOLEN
Generelt varetager politikommissærerne på Politiskolen ledelsesmæssige opgaver med ledelse af medarbejdere i overensstemmelse med ledelsesgrundlaget og ledelse af processer mv.
Opgaverne som politikommissær i Politiskolens Center for Grunduddannelser (GRU) omfatter blandt meget andet:
- personaleledelse af medarbejdere,
- driftsledelse af uddannelserne inden for politiets grunduddannelser,
- udvikling og optimering af den daglige drift i sektionen samt i centeret,
- indgå i ledelsen af centeret og herunder bidrage til fælles løsninger på tværs af Politisko-lens øvrige centrer,
- indgå i Politiskolens faggruppekoncept, der skal bidrage til at Politiskolens uddannelser løbende opdateres og derigennem sikre, at uddannelserne har det rette faglige niveau,
- varetage opgaven som vagthavende på Politiskolen,
- ad hoc arrangør for eksterne besøgende på Politiskolen
Flere opgaver løses i tværfaglige projekter internt på Politiskolen såvel i tæt samarbejde med Rigspolitiets øvrige områder og med deltagelse fra politikredsene.
DAGLIGDAGEN PÅ POLITISKOLEN
Politiskolen tilbyder en travl og alsidig arbejdsdag med både faglige og ledelsesmæssige udfordringer og gode kolleger. Vi skaber gode resultater gennem medbestemmelse og anerkendelse af medarbejdernes indsats, og vi tilbyder gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder i et gensidigt inspirerende arbejdsmiljø.
Politiskolen er ud over at være uddannelsesinstitution for politiet også Rigspolitiets strategiske reserve, hvorfor du skal være forberedt på, at du også skal løse politioperative lederopgaver med føring af medarbejdere og studerende. Hvis du ikke har forudsætningerne for at kunne føre, så vil du blive tilbudt den nødvendige uddannelse.
LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt pensiongsgivende tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør kr. 44.458. Eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver tidsbegrænset stationeret i Rigspolitiet i 2 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år (2+2), og du skal foreløbig forette tjeneste i Koncern HR, Politiskolen, Uddannelsescenter Vest (UCV) Soldalen 8, 7100 Vejle.
Efter den tidsbegrænsede stationering bliver du stationeret i din egen kreds på ny.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politiinspektør/centerchef Per Allan Hansen på tlf. nr.: 4199 9777.
Der afvikles ansættelsessamtaler tirsdag den 17. december 2024 på Uddannelsescenter Vest (UCV), Soldalen 8, 7100 Vejle.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist den 12. december 2024.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
11.12.2024
Ansøgningsfrist:
11.12.2024
Arbejdsgiver:
Rigspolitiet
Jobsted (langt):
Vejle
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: