Få opslag som dette inden alle andre

Den Sociale Hjemmepleje søger sygeplejerske, der brænder for at arbejde med faglig kvalitet hos udsatte borgere i eget hjem | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Den Sociale Hjemmepleje søger sygeplejerske, der brænder for at arbejde med faglig kvalitet hos udsatte borgere i eget hjem
Brænder du for at arbejde med faglig kvalitet hos udsatte borgere i eget hjem, og kan du som os sige ja til at favne alle nuancer af det levede liv, så er du måske vores nye kollega!
Den Sociale Hjemmepleje er en specialiseret hjemmepleje og hjemmesygepleje. Vores målgruppe er borgere i København mellem 18-65 år, som lever livet med et handicap, et misbrug eller er udfordret psykisk.

Vores opgave er, at hjælpe borgerne til, at skabe det gode og værdige liv ved, at give dem mulighed for at udvikle egne ressourcer til at realisere en tilfredsstillende og meningsfuld hverdag. Det gør vi ved at møde vores borgere med høj faglighed, respekt, ligeværd og gennem dialog Vi er ambitiøse i forhold til at sikre og udvikle kvaliteten i vores kerneydelse.

Du vil få et meget tæt samarbejde med vores nuværende udviklingssygeplejerske, hvor I i fællesskab skal understøtte service som sundhedslovsområdet i forhold til sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere.

Vi har gang i mange udviklingstiltag, hvor den største indsats lige nu er, at vi skal etablere faste teams, derudover så er vi blandt andet i gang med skærmbesøg, dosisdispensering og mange andre spændende indsatser, hvor du får en vigtig rolle både i forhold til procesessen samt implementeringen.

Du har derudover, sammen med vores nuværende udviklingssygeplejerske, et fælles ansvar for en portefølje af opgaver, som omhandler patientsikkerhed og faglig udvikling generelt på centret.

Ansvars- og arbejdsopgaver

  • Understøtte centrets vision, værdier og kerneopgave
  • I samarbejde med ledergruppen skabe rammer for faglig udvikling
  • Understøtte og udvikle et fagligt miljø på tværs af grupper og funktioner
  • Styrke sammenhæng og faglighed i borgerforløb, herunder indgå i både sygeplejefaglige, sociale, psykiatriske og rehabiliterende faglige problemstillinger og sammenhænge
  • Gå ind i komplicerede borgerforløb, supervisere og vejlede medarbejderne i komplicerede borgerforløb og i praksissituationer, også ude i borgernes hjem
  • Udvikle, planlægge og evt. kompetenceafklare/-udvikle i grupperne
  • I samarbejde med fælles faglig stab udvikle lokale arbejdsgange, instrukser og vejledninger samt undervise i og implementere disse
  • Inddrage, sparre med og undervise medarbejderne i kvalitets- og udviklingsarbejde
  • Planlægge og udføre undervisning
  • Understøtte medarbejderne i at imødekomme stigende krav til dokumentation, både fagligt og teknisk/digitalt
  • Udføre lokale audits og forberede eksterne tilsynsbesøg

Kvalifikationer

  • Uddannet sygeplejerske, gerne med relevant efteruddannelse
  • Indgående kendskab til problemstillinger i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og det nære sundhedsvæsen
  • Gerne kendskab til CURA
  • Kendskab til udvikling og læring i organisationer
  • Stærke formidlingsevner

Om stillingen
Du refererer til centerchefen, men vil have et tæt samarbejde om prioriterede indsatser med enhedslederne for sygeplejen, hjemmeplejegrupperne samt aftenvagten.

Vores center er delt på to lokationer: Enghavevej 82, København SV og Radisevej 6, København S. Du vil have din gang på begge lokationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen på hverdage. Tiltrædelse snarest eller senest den 1. februar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og reglerne for Ny Løn.

Vi indhenter offentlig straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte centerchef Karin Munch Ravn på 30 57 81 01 for yderligere information.

Søg via linket senest fredag den 13. december 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 51.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2697904//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.