Få opslag som dette inden alle andre

Vil du - som juridisk sagsbehandler - gøre en forskel for studerende ved Københavns Universitet?

Københavns Universitet (KU)



Uddannelsesservice ved Det Juridiske Fakultet søger tre engagerede og professionelle juridiske sagsbehandlere, der vil spille en central rolle i at støtte vores studerende igennem deres studieforløb. To af stillingerne er faste stillinger. Den tredje stilling er en midlertidig stilling på 1 år.

Stillingerne
Stillingerne er pt. placeret i Uddannelsesservice som i det daglige arbejder med at få jurastuderende bedst muligt igennem studiet – inden for rammerne. Vi søger tre jurister der kan behandle ansøgninger om dispensation og klager over retlige mangler i vores afgørelser. Man vil dele opgaveområdet med andre jurister og sagsbehandlere.

Pr. 1. marts 2025 træder en ny fælles administrativ organisering ved Københavns Universitet i kraft. Det betyder, at stillingerne pr. 1. marts er placeret i Administrationscenter Søndre i enheden Individuel Sagsbehandling.
Enheden skal varetage al individuel sagsbehandling for det juridiske, humanistiske, teologiske og samfundsvidenskabelige fakultet. Leder for enheden bliver teamleder Astrid Dybdahl Ovesen som på nuværende tidspunkt er leder i Uddannelsesservice på Det Juridiske Fakultet.

Vores forventninger til stillingerne

  • Solide juridiske erfaringer. Man skal være cand.jur. eller have en tilsvarende uddannelse. Sagsbehandlingserfaring fra en offentlig myndighed er en fordel, men mest af alt er det vigtigt, at man er proaktiv og selvstændig i sin opgaveløsning og læring og er hurtig til at handle og sætte sig ind i ting.
  • Struktur og overblik. Man er velstruktureret, bevarer overblik og kan arbejde med prioriteringer og deadlines. Det er vigtigt, at man kan se den enkelte problemstilling i en ansøgning i kontekst til hele den studerendes studieforløb, herunder have øje for eventuelle usete problemstillinger i en ansøgning.
  • God formidler. Man kan formidle juridiske problemstillinger klart og forståeligt, både mundtligt og skriftligt.
  • Stærke samarbejdsevner og blik for processer og opgavesammenhængen. Man er opsøgende, lyttende og nysgerrig. Man interesser sig for samspillet mellem jura, teknik og kommunikation, hvor juraen er et ud af flere perspektiver, og hvor der ofte er brug for pragmatiske løsninger.

Man vil arbejde i krydsfeltet mellem myndighed og dialog med de studerende. Vi forventer, at man har lyst til at bidrage til at vores studerende føler sig hørt og godt behandlet. God service og tydelig kommunikation er essentielle dele af ens daglige arbejde. Man skal være kvalitetsbevidst og detaljeorienteret, da vi arbejder i flere forskellige systemer, herunder i Excel. Vores hverdag kan være præget af mange afbrydelser og skiftende prioriteringer, så det er vigtigt, at man trives i et dynamisk miljø.

Hvad kommer man især til at arbejde med?
Man vil primært behandle konkrete ansøgninger om dispensation fra studiets regler og skrive indstillinger i klager over vores afgørelser. Derudover skal man yde juridisk sparring og vejledning til ikke-juridiske kolleger. Det er derfor vigtigt, at man kan indgå i sparringssamarbejde og favne problemstillinger udover ens egne portefølje. På sigt kan man også arbejde med procesoptimering, ensartning af afgørelsespraksis og juridiske fortolkningsopgaver.

Arbejdsmiljø
Vi prioriterer samarbejde og tværfaglighed højt. Vi arbejder aktivt med videndeling og løbende udvikling af arbejdsprocesser for at skabe optimale rammer og fleksibilitet, så medarbejderne kan opnå balance i arbejdslivet.

Vi tilbyder varierede driftsporteføljer med både store og små juridiske problemstillinger, hvor ansvar og frihed i opgaveløsningen vægtes højt. Man vil opleve et miljø med højt til loftet, godt humør og stor faglig stolthed.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Stillingerne er som udgangspunkt klassificeret som fuldmægtigstillinger, dog er der ved den ene af de to faste stillinger mulighed for indplacering som specialkonsulent afhængigt af erfaring og kvalifikationer. For alle tre stillinger er der mulighed for forhandling af tillæg, afhængigt af ens kompetencer og erfaring.

Arbejdstid: 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller 1. marts 2024.

Ansøgningen
Er man interesseret i en af stillinger, skal man sende en elektronisk ansøgning bilagt CV og eksamensbevis via www.jobportal.ku.dk (tryk på linket ”Søg stillingen” nederst i opslaget), så den er os i hænde senest søndag den 5. januar 2025.

Vi forventer at holde samtale i slutningen af uge 2 og/eller begyndelsen af uge 3.

Har man brug for yderligere oplysninger, kan man kontakte teamleder Astrid Dybdahl Ovesen på 35 33 44 30 eller på [email protected].

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Omorganisering af administrationen ved Københavns Universitet
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan man evt. kontakte teamleder Astrid Dybdahl Ovesen på 35 33 44 30 samt tillidsrepræsentant Carina Munck Olsén på 35 33 27 75. Du kan også læse mere her.

Det Juridiske Fakultet er ét af seks fakulteter ved Københavns Universitet. Fakultetet har ansvar for forskning, undervisning og formidling på det retsvidenskabelige område. Forskningen foregår bl.a. i forskningscentre og forskningsgrupper med fokus på tematiske satsningsområder. Fakultetet omfatter ca. 80 faste videnskabelige medarbejdere, ca. 65 ph.d.-studerende og ca. 70 administrative medarbejdere. Omkring 20 af de videnskabelige medarbejdere er ansat i kraft af eksterne bevillinger. Desuden er der ca. 400 deltidsansatte undervisere til varetagelse af en del af undervisningen ved den juridiske uddannelse, der omfatter ca. 4.500 studerende. Flere oplysninger kan læses på https://jura.ku.dk/.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 05-01-2025

Ansættelsesdato: 01-03-2025

Afdeling/Sted: Uddannelsesservice

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2701782//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.