Få opslag som dette inden alle andre

Udbudskonsulent til Rødovre Kommune

Rødovre Kommune



Har du lyst til at arbejde med offentlige udbud og indkøb, så er det dig vi leder efter.

Rødovre Kommunes indkøbsafdeling står med nye ressourcer over for mange spændende opgaver, der har stor betydning for den service, som kommunen kan levere til borgerne. Du vil blive en vigtig del af et lille, men effektivt hold, der består af fire udbuds- og indkøbskonsulenter samt en leder. Vi sidder samlet i gode rammer på Rødovre Rådhus.

Om jobbet
Som udbudskonsulent er du projektleder på udbud og tilbudsindhentninger i hele processen fra de indledende analyser over gennemførsel af udbuddet til implementering af kontrakten. Hvert udbud er en unik opgave, der løses i dialog og samarbejde med brugerne og markedet. Vi skal håndtere krav og ønsker til kvalitet, økonomi og bæredygtighed, samtidig med at aftalerne skal være juridisk holdbare. De svære beslutninger træffer vi sammen i afdelingen.

Som den primære del af jobbet forventes du at arbejde med:

  • Planlægning og gennemførelse af EU-udbud, i henhold til Rødovre Kommunes udbudsplaner
  • Tilbudsindhentning og indgåelse af samarbejdsaftaler
  • Kvalificering af fakturadata og indkøbsprocesser, herunder arbejde i indkøbsanalyseværktøj og e-handelssystem
  • Optimering af organisationens leverandør- og vareloyalitet i forhold til indgåede aftaler
  • Kontraktstyring og kontraktopfølgning i forhold til brugere og leverandører
  • Tværkommunale indkøbsaftaler på udvalgte områder, hvor Rødovre Kommune deltager eller er tovholder.

Arbejdsindholdet kan tilpasses afhængigt af din profil.

Din profil
Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en lignende stilling. Din uddannelse kan eksempelvis være cand.merc.jur. eller cand.merc., men du kan også have en anden relevant profil og erfaring med offentlige udbud, projektledelse eller offentlig administration. For nyuddannede vil vi sikre, at der er et godt oplæringsforløb.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er god til at opbygge og vedligeholde relationer til vores brugere og andre samarbejdspartnere
  • er ambitiøs og ønsker at gøre en forskel.
  • er struktureret i dit arbejde
  • har en relevant uddannelse eller erhvervserfaring
  • har juridiske kompetencer eller interesse for juridiske problemstillinger
  • har kommerciel forståelse
  • kan bidrage til et fortsat godt kollegaskab

Derfor skal du vælge os
Vi er en lille afdeling i en stærk velfærdskommune og en velfungerende og attraktiv arbejdsplads, der bygger på afgørende arbejdsfællesskaber, hvor både medarbejdere og ledere har drive og lysten til at bidrage med en vigtig samfundsopgave. Organisationen har et væld af sociale traditioner, nærhed mellem rådhus og vores institutioner og et tillidsfuldt forhold til det politiske niveau.

Du vil få kontor på 2. sal på det smukke Arne Jacobsen-rådhus med udsigt til grønne arealer, hvor du sidder sammen med engagerede kollegaer og synlige chefer.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. marts 2025.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte leder af Indkøb Jeppe Pedersen på tlf. 3076 7131

Arbejdssted: Indkøb – Rådhuset, Rødovre Parkvej 150.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 6. januar 2025. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 10. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rødovre Kommune

Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2701838//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.