Få opslag som dette inden alle andre

Driftsspecialist til tværfagligt team

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Vil du være med til at drifte og videreudvikle en moderne RPA- og BPM-afviklingsplatform? Så er du måske den kollega, vi søger som driftsspecialist.

Vi er med til at sætte retning og sikre stabilitet i vores brug af Robotic Process Automation (RPA), Business Process Management (BPM), hvilket vi gør i samarbejde med bl.a. udviklere, sagsbehandlere, sikkerheds- og infrastruktureksperter. Vi arbejder på en Windows-platform, som i høj grad er funderet i Azure.

Vores mantra er at automatisere og optimere så meget som muligt.

Hvem er vi?
Avanceret Analyse er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Her er ca 70 specialister med til at udvikle og levere løsninger inden for intelligent procesautomatisering (RPA og BPM) og ML/AI. Det er til intelligent procesautomatisering (IPA), vi søger en driftsspecialist.

Vores løsninger er med til at understøtte de daglige arbejdsgange for sagsbehandlerne i Skatteforvaltningen, og vi arbejder i et område, hvor den enkeltes indsats gør en stor forskel.

Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt i centeret - såvel fagligt som socialt. Vi har faglige fora, hvor der er tid og plads til at nørde ind i sin faglighed, god sparring med hinanden samt sociale aktiviteter både i teamene og i centeret som helhed.

Som driftsspecialist i UFST sætter jeg stor pris på at have et tæt samarbejde med, især udviklere og vores infrastruktur afdeling. Det giver varierende og spændende arbejdsopgaver, samt masser af tilfredshed når vi sikrer at systemerne både giver de bedste muligheder og stabilitet.

Der er plads til innovation og refleksion om tingene kan gøres bedre, hvilket gør, at man hele tiden fornemmer, at man bevæger sig i den rigtige retning.”

Dennis Marck Jensen, infrastruktur specialist

Hvordan vil din arbejdsdag se ud?
Du vil komme til at sidde i vores driftsteam og samtidig arbejde tæt sammen med vores udviklingsteams. Teamet har en høj grad af frihed til at sætte retning og opgaver, som selvfølgelig bunder i forretningens behov. Vi arbejder efter agile principper, hjælper hinanden, lærer af vores fejl og sigter efter at blive bedre hver dag.

Som driftsspecialist vil du arbejde med fremtiden inden for RPA og BPM i et (privat) cloudbaseret miljø. Vi drifter en lang stribe servere, VM’er, databaser og applikationer, og vi samarbejder på daglig basis med vores udviklere og infrastrukturafdeling.

Som driftsspecialist skal du være med til at:

  • Drifte den underliggende Windows platform som vores værktøjer kører på
  • Videreudvikle og optimere platformen
  • Fejlsøgning på platform, værktøjer og robotter
  • Rådgive og sparre med udviklere infrastruktureksperter om om infrastruktur og drift
  • Drift og videreudvikling af RPA- og BPM-værktøjer
  • Idriftsætte og drifte nye og eksisterende robotter.

Hvad kan du, og hvad motiveres du af?
Du har erfaring med drift af Windows-servere og klienter i en Microsoft-baseret infrastruktur.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med PowerShell
  • Har erfaring med Azure
  • Har erfaring med API’er
  • Har erfaring med (MS)SQL
  • Har erfaring med at kode i C# (eller tilsvarende).

Det er ikke et krav, at du har erfaring med alle førnævnte teknologier/produkter, men det er vigtigt for os at finde den rette person, så kan vi altid bygge på med de tekniske kompetencer. Den rette person er pligtopfyldende, nysgerrig på at lære, spørger om hjælp og tager ansvar for at følge opgaven til ende. Da vi er et mindre team, er det vigtigt at man både kan arbejde selvstændigt inden for egne kompetencer og som et team. Koncernsproget er dansk, det er derfor vigtigt, at du kan kommunikere forståeligt på dansk i både skrift og tale.

Vi tilbyder
Du kan se frem til varierende og udfordrende arbejdsopgaver samtidig med, at der er gode muligheder for læring og kompetenceudvikling. Der er en god balance mellem fritid og arbejde. Vi har det sjovt, når vi går på arbejde, med en velfungerende personaleforening, et spændende udvalg af klubber og aktiviteter og sociale arrangementer.

Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm Station og har fri parkering i kælderen samt gratis fitness faciliteter.

Du vil fra start blive en del af et introforløb, hvor vi sikrer, at du har både en faglig og en social makker, introduceres for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og indkøres grundigt i center, team og arbejdsopgaver.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen” senest den 5. januar 2025.

Spørgsmål besvares gerne af arkitekt og product owner, Allan Kjøbsted Petersen, på telefon 7237 3489 eller techlead, Marianne Lunding Sørensen, på telefon 2857 1281. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil enten være på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.

Afdeling:

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2702092//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.