Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren projektleder til spændende it-projekt – vær med til at styrke fremtidens skatteopkrævning

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Har du erfaring med at lede indkøb og implementering af nye it-systemer i en offentlig kontekst? Vil du bidrage til at realisere en international aftale, der sikrer fair beskatning af store koncerner? Vi søger lige nu en erfaren projektleder til at lede et komplekst it-projekt, hvor du får en central rolle i både implementering og udvikling af løsninger, der gør en forskel for samfundet.

Fremtiden er digital
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet arbejder vi for at etablere fremtidens digitale Skatteforvaltning. I tæt samarbejde med de øvrige styrelser udvikler og forenkler vi de it-løsninger og forretningsprocesser, der understøtter Skatteforvaltningen og skaber fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Kontoret Selskabssystemer, hvor vi nu vil byde en ny kollega velkommen, arbejder med drift, vedligehold, udvikling og videreudvikling af it-systemer til behandling af selskabs- og udbytteskat.

Vær med til at bygge fremtidens skattevæsen
Som projektleder får du ansvaret for et komplekst og højt profileret it-projekt, der skal sikre implementeringen af en OECD-aftale om international minimumsbeskatning (Global Minimum Tax) mhp. at begrænse skatteundgåelse blandt de største internationale koncerner med grænseoverskridende transaktioner. Minimumsbeskatningsloven skal sikre, at multinationale virksomheder og deres datterselskaber i de enkelte lande betaler en minimumsselskabsskat på 15 pct. af det lokale overskud.

Du leder indkøbet og implementeringen af en ny it-løsning, der understøtter minimumsbeskatningsloven frem mod 2026. Projektet er i analysefasen og har en stram tidsplan – og det er her, vi har brug for dig!

Din dagligdag som projektleder vil bl.a. bestå af:

  • Overordnet projektstyring: Du sikrer, at projektet leveres til tiden, inden for budget og med det aftalte scope.
  • Daglig projektledelse: Sammen med en junior projektleder og en forretningsprojektleder arbejder du fokuseret på planlægning, økonomi- og risikostyring og trivsel i projektgruppen, hvori der også indgår en PMO-konsulent, en business analyst, forretningsrepræsentanter samt en løsningsarkitekt.
  • Ledelsesrapportering: Du er i tæt dialog med styregruppen, direktionen og departementet, og du sikrer, at alle relevante interessenter er informerede.
  • Indkøb og udbud: Du står i spidsen for udbudsprocessen og sikrer tilpasning af it-løsningen til projektets behov.
  • Dokumentation og risikovurdering: Du udarbejder projektstyringsdokumentation og gennemfører risikovurderinger i Statens IT-råd.
  • Interessenthåndtering: Du samarbejder bredt med både interne og eksterne interessenter, herunder leverandører.

Hvem er du?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for it, økonomi eller lignende samt en certificering i Prince2, IPMA, PMP eller anden projektlederuddannelse. Derudover har du solid erfaring med at lede lignende komplekse it-projekter i politisk styrede organisationer.

For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du:

  • Kan levere effektiv projektstyring med fokus på motivation, klar kommunikation og fremdrift
  • Kommunikerer tydeligt, både skriftligt og mundtligt, og du leverer skriftlige produkter af høj kvalitet
  • Har god it-forståelse og en evne til at sætte dig ind i tekniske emner, så du kan bidrage konstruktivt i dialogen med vores it-arkitekter
  • Trives i et bredt fagligt miljø og er god til at samarbejde om løsninger, også når der er modstridende interesser
  • Er tydelig og vedholdende i din tilgang, også når opgaven er kompleks
  • Kan navigere i en stor, kompleks og politisk styret organisation med mange interessenter.

… Og hvad kan vi tilbyde dig?
Du får 25 dedikerede kolleger i kontoret, hvor vi arbejder fleksibelt uden faste pladser, men i en teamstruktur. Vi vægter kvaliteten af opgaverne højt og tror på, at vi skaber størst værdi, når vi også selv er i trivsel. Vi har derfor en uhøjtidelig atmosfære, og vi er glade for både vores indbyrdes holdånd og det brede, stærke samarbejde, vi har med andre kontorer, styrelser og eksterne interessenter. Derudover har vi respekt for, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder fleksibilitet til at få det hele til at balancere.

Her er stort rum for ambitioner og karriereudvikling. Hvis du har lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger og har den faglighed, opgaven kræver, kan dette være lige den rigtige stilling for dig!

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og via linket ”Søg jobbet” senest den 5. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Christina Juhl Handberg på tlf. 72 37 51 92.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt på Flintholm Station.

Ansættelse er pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2702093//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.