Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Afsnit P302

Region Syddanmark


Akut lukket modtageafsnit ønsker en kollega på 37 timer pr. uge (eller efter aftale) i blandede vagter - med start fra d. 1/1 2025 eller senest den 1/2 2025.
Psykiatrisk Afdeling Odense, Afsnit P302 er et akut lukket modtageafsnit med plads til 12 patienter, der søger en sygeplejerske med lyst til at arbejde med psykiatrisk sygepleje i blandede vagter.

Jobbet:
På P302 arbejder vi med personlig recoveryorienteret tilgang, i det omfang det overhovedet er muligt. Vi har fokus på patientinddragelse, det gode patientforløb og personalets trivsel. I tæt samarbejde med patienten og kolleger kommer du til at arbejde med psykiske, fysiske og sociale problemstillinger. Jobbet består både af pleje og behandling af patienten samt medvirken til diagnostisk udredning.

Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt og arbejder målrettet med at øge pårørendeinddragelse.

Faglig udvikling er en høj prioritet, og hvis du ikke har psykiatrisk erfaring vil du blive tilmeldt kurset ”årshjulet”, som er afdelingens etårige introduktionsprogram. Derudover er der muligheder for at komme på forskellige kurser til udvikling af dine faglige kompetencer.

Hvem er du?
Du kan agere roligt og rummeligt i et omskifteligt miljø - og kan reflektere over egen praksis. Du ønsker at få brugt hele din person og din faglighed i et job, hvor du kommer til at opleve en spændende og farverig hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor din indsats gør en forskel.

Hvis du ikke har psykiatrisk erfaring, er det ikke et problem for det vil vi med glæde lære dig.

For os er det vigtigst at du ønsker at arbejde i psykiatrien samt med vores patientgruppe og har en personlighed, der matcher med gruppen af ansatte på P302.

Hvem er vi?
Vi er en stor tværfaglig personalegruppe, der tilstræber åbenhed, ligeværdighed og med plads til vores faglige og personlige forskelle. En kultur som vi værner om og er stolte af.

Aktuelt har vi et øget fokus på arbejdsmiljø, arbejdsglæde og trivsel. Vi italesætter det fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø og arbejdskulturen samt fokuserer på en respektfuld og omsorgsfuld omgangstone hinanden imellem.

Introduktion til jobbet:
Det er meget vigtigt for os, at du får en grundig introduktion til jobbet.

Introduktionen vil blive tilrettelagt i forhold til din erfaring og kompetence. Du kan være tryg ved, at du ikke bliver kastet ud i nogen situationer, som du ikke er trænet til og du vil blive tilknyttet en mentor fra personalegruppen.

For nærmere information:
Hvis du er blevet interesseret og tænker, at dette er noget for dig, men stadig har spørgsmål - så er du meget velkommen til at rette henvendelse til Oversygeplejerske Lotte Dandanell på mail:

Ansøgningsfrist: 23/12 2024
Ansættelsessamtaler afholdes: d. 30/12 2024
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest.

Psykiatrisk afdeling Odense er en røgfri arbejdsplads.

Vi ser frem til at møde dig.

Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre hvordan der arbejdes med Psykiatrisk sygepleje når man er ansat som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad Psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her
Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 23-12-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (23.12.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2702390//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.