Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til et barselsvikariat på Skovvang, Ceder Allé, med interesse i demens

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Skovvang er et specialplejehjem for mennesker med svær demens. Vores hus er nybygget og indrettet demensvenligt ud fra forskning og erfaring med, at det netop skal være et hjem for mennesker med behov for demensfaglig omsorg. Vores personale får løbende viden og uddannelse i demens, så vi sikrer, at vores beboere bor i sikre og trygge rammer.

Vi skaber liv og god stemning bl.a. ved at vægte traditioner højt. Det er vigtigt, at vores beboere kan mærke de forskellige årstider. Derfor går vi op i at pynte op til hovedhøjtiderne. Når det er påske, har vi påskefrokost. Til jul lytter vi til julemusik og holder julefrokost. I hverdagen er det vores hverdagslivsmedarbejdere, der laver forskellige aktiviteter, så beboerne har det godt.

Skovvang søger en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde og lære om demens. Du kommer til at lave instrumental sygepleje, som bl.a. består af at anlægge kateter eller sonder, udføre iv-behandling og sårpleje. Samtidig kommer du til at formidle viden om sygeplejefaglige opgaver til assistenter og hjælpere, så du er med til at løfte plejepersonalets faglighed.

Ro og udvikling præger stemningen på Skovvang. Ro, fordi vores beboere har brug for det, og udvikling for vores beboers og ansattes skyld. Hos os har du nemlig mulighed for at videreuddanne dig inden for flere områder. Én gang om måneden har vi sygeplejefaglig undervisning fx om sårpleje eller IV-behandling. Vi har kurser i palliation, uddannelse i personcentreret omsorg og leder/traineeforløb. Du har altså rig mulighed for at udvikle dig på Skovvang.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt

Din profil:
Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Er interesseret i at arbejde og lære om demens
  • Har lyst til at arbejde med borgernær sygepleje
  • Er robust og selvstændig
  • Har en høj faglighed og er reflekterende
  • Har lyst til at oplære assistenter og hjælpere
  • Kan være i tæt kontakt med pårørende og snakke om små eller store bekymringer
  • Kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende

Derfor skal du vælge os:
Du kommer til at arbejde med et spændende speciale på det eneste specialplejehjem i Aarhus kommune. Vi sørger for, at du er klædt godt på fra starten til at arbejde med svær demens. Vi giver dig stærke kompetencer inden for emnet med mulighed for endnu mere uddannelse.

På Skovvang bliver du en del af et dedikeret og dygtigt hold. Vi brænder alle for at arbejde med demens og for at give vores beboere den bedste tilværelse.

Som sygeplejerske kommer du helt tæt på beboeren og danner tætte relationer. Sygeplejen er selvtilrettelæggende, hvilket betyder, at du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag. Desuden kan du godt få privat- og arbejdslivet til at hænge sammen. Dine vagter kan nemlig planlægges efter aftale.

Om os:
Specialplejehjemmet Skovvang er placeret i det nordlige Aarhus. Vi har i alt 125 boliger, hvoraf ét er et specialdagcenter, 105 er specialboliger, og 32 er kortidsboliger til aflastning og udredning. Alle afdelinger har adgang til vores fælles have med stisystemer, der giver vores beboere mulighed for at gå ture i et sikkert miljø.

Man bliver tilbudt en plads på Skovvang, hvis man på grund af en demenssygdom har bestemte udfordringer eller behov, der gør, at man ikke kan bo på kommunens andre plejehjem. Vores medarbejdere er specialiserede i at arbejde med beboere med demens, og vores plejehjem er bygget demensvenligt ud fra forskning og erfaring.

På vores hjemmeside kan du læse endnu mere om Skovvang: https://plejehjem.aarhus.dk/vaelg-plejehjem/8200-aarhus-n/skovvang/

Om afdelingen:
Et kig ind i hverdagen som sygeplejerske på Skovvang:
Klokken er 07:00, og du er lige mødt på arbejde. Du går i gang med at tjekke dine fællesopgaver og læser breve fra lægerne igennem. Til morgenmødet kl. 08:00 sidder du med dine kolleger og gennemgår alle beboerne. I snakker om, hvordan det sidste døgn har været og planlægger resten af dagen.

Du er medlem af medicingruppen, som du har et møde med kl. 09:00. Gruppen er bare én ud af mange, som skal være med til at gøre kvaliteten endnu bedre på Skovvang.

I løbet af formiddagen har du sygeplejefaglige opgaver. Da sygeplejen er selvstændig på Skovvang, skal du selv vurdere, hvilke opgaver du tager først, og hvad der kan vente til senere.

Midt på dagen mødes du med din afdeling, hvor I triagerer borgernes habituelle tilstand og det medfører, at du går ind til beboeren, som ikke har været sig selv, siden i går aftes. Du vurderer der er behov for tilsyn af huset læge og det passer lige med, at huslægen kommer forbi i dag.

Kl. 11:00 har du et pårørendemøde, hvor du skal snakke med de pårørende til en af beboerne på plejehjemmet. I snakker om, hvordan det går, og du giver afklarende svar på familiens spørgsmål.

Efter frokost møder du ind i netværksgruppen for sygeplejersker. I dag har I sparring med dokumentationskoordinatoren og huset farmakonom. I slutter mødet med at sætte dagsorden til næste gang.

I løbet af din vagt er du omkring mange beboere, men er også i tæt kontakt til deres pårørende, som af og til ringer med spørgsmål eller bekymringer. Din vagt slutter kl. 15:00. Det har igen været en dag, hvor du har været med til at give beboerne på Skovvang tryghed og glæde.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2025 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37 timer.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Anja Dinsen, [email protected], tlf. 20 58 53 19 eller viceforstander Sara Schultz, [email protected], tlf. 41 87 48 41.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 27. december 2024

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 2. januar 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Boligafsnit Ceder Allé

Ansøgningsfrist: 27 December 2024

Placering: Skovvangsvej 97A, st.2., 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2702759//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.