Barselsvikar til Kvalitet og Sundheds-IT søges til Regionshospitalet Randers
Region Midtjylland
Har du erfaring med sagsbehandling, koordinering og projektledelse? Ønsker du at arbejde med klagehåndtering og bidrage til læring og kvalitet på hospitalet? Motiveres du af at sikre effektive hygiejneindsatser, der fremmer patientsikkerheden? Så er dette barselsvikariat som kvalitetskonsulent måske noget for dig.
Om stillingen
I Kvalitet og Sundheds-IT søger vi en barselsvikar, der vil få ansvar for de primære arbejdsområder: sagsbehandling af klager og erstatningssager, hygiejnekoordinering og Fælles beslutningstagning.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Klage- og erstatningssager: Som sagsbehandler vil du stå for hospitalets håndtering af patientklager og erstatningssager. Du samarbejder tæt med ledelsen på de enkelte afdelinger for at sikre læring og forbedring på baggrund af klager, og du udarbejder månedlige, kvartalsvise og årlige rapporter, som hjælper ledelsen med at skabe en stærk forbedringskultur. I det daglige arbejde er du i kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere f.eks. personale, jurister og offentlige myndigheder.
- Hygiejnekoordinering: Som hospitalets hygiejnekoordinator får du ansvar for at koordinere infektionshygiejneindsatsen på hospitalet og bidrage til hospitalets strategiske hygiejnetiltag i tæt samarbejde med hygiejnesygeplejerskerne. Sammen skal I planlægge og implementere strategiske initiativer, der fremmer patientsikkerheden. Dette omfatter at holde dig opdateret på nye tiltag og initiativer inden for infektionshygiejneområdet og varetage sagsbehandling for Hygiejnenetværket.
- Projektledelse: Din primære opgave vil være at understøtte projekter, der er forankret i Kvalitet- og Sundheds-it. Kvalitet- og Sundheds-it har bl.a. projektledelsen af Lærings- og Kvalitetsteams, hvor hospitaler og kommuner samarbejder om at skabe forbedringer inden for et konkret område. Som projektleder vil du arbejde understøttende med forbedringsarbejdet lokalt og tværsektorielt i samarbejde med hospitalets afdelinger og de fire klynge kommuner samt bidrage til læring og videndeling nationalt.
- Løsning af akademiske generalistopgaver, herunder udarbejdelse af dagsordener, referater og notater, der understøtter beslutningsprocesserne i Staben og på tværs af afdelinger.
Om os
Kvalitet og Sundheds-IT er en del af Staben på Regionshospitalet Randers. Her får du en plads i et dynamisk team, hvor vi prioriterer samarbejde, udvikling og gode relationer. Vi værdsætter højt engagement, åben dialog og en uformel tone i hverdagen. Vi tilbyder en god introduktion og sparring i jobbet, så du hurtigt kan komme godt fra start.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega med en relevant akademisk baggrund og gerne erfaring fra en politisk styret organisation. Hvis du har arbejdet med sagsbehandling eller projektledelse tidligere, er det en fordel, men vigtigst af alt er, at du er struktureret, samarbejdsorienteret og god til at tage initiativ.
Du trives i et miljø, hvor du balancerer flere opgaver og samarbejder med forskellige faggrupper. Din evne til at skabe overblik og tage ansvar for processer og løsninger gør dig til en stærk kandidat til denne stilling.
Praktisk information
Barselsvikariatet begynder den 1. marts 2025, og stillingen er på fuldtid (37 timer om ugen). Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, og din løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal sendes senest torsdag den 2. januar 2025.
Vi holder samtaler mandag den 13. januar 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Kvalitetskonsulent Mette Torp Johansen på tlf. 2311 5248 eller e-mail [email protected].
Kvalitet og Sundheds-IT chef, Thomas Stadil Pinstrup, på tlf. 7842 0011 eller e-mail [email protected].
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og håber at byde dig velkommen som en del af vores team!
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Kvalitet og Sundheds-it
Ansøgningsfrist: 02 January 2025
Placering: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: