Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatrisk dag- og sengeafsnit - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Er du sygeplejerske, kan lide at have ansvar og brænder du for arbejdet med børn og unge, så se her.

Patienterne, der indlægges i Børne- og Ungdomspsykiatrien har psykiske udfordringer, der gør det svært for dem at få hverdagen til at fungere derhjemme. Hos os har du mulighed for at gøre en forskel for patienter og deres pårørende i en svær periode af deres liv, hvor der er brug for trygge og professionelle rammer.

Vi er en udviklingsorienteret, dynamisk afdeling, der vægter kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt. Hos os har du mulighed for at anvende dine faglige kompetencer ligesom du vil få erfaring med forskellige aspekter af behandlingspsykiatrien og være med til at kvalitetssikre sygeplejen. Vi tilbyder et spændende speciale indenfor Psykiatrien, hvor der gives mulighed for og støtte til faglig og personlig udvikling.
Vi er et afsnit, hvor der er fokus på godt arbejdsmiljø og hvor der aktivt arbejdes med og udvikles på dette.
Vi søger en kollega, som har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri eller børneområdet.

Dine kommende kollegaer siger følgende om deres arbejdsplads:
”Der er rig mulighed for at udvikle sig og øge sine kompetencer med uddannelse” (Sygeplejerske ansat i 7 år)
”En afdeling med et fantastisk arbejdsmiljø, supergode kollegaer. 2 dage er aldrig ens” (SSA ansat i 18 år)
”Der er rig mulighed for både at sætte sin faglighed i spil og blive udfordret i patientforløbene” (Sygeplejerske ansat i 7 år)

Om jobbet
Jobbet er som udgangspunkt først og fremmest med afsæt i den psykiatriske sygepleje, hvor vi har fokus på patienternes individuelle behandling og behov, og hvor vi arbejder miljøterapeutisk. Du vil få en hverdag, hvor der er mange bolde i luften, som kræver et godt overblik.
I vores hverdag vægter samarbejdet med pårørende højt, og som sygeplejerske vil du arbejde med pårørendekontakt dagligt.
Du vil komme til at arbejde med deeskalerende sygepleje og forebyggelse af tvang, og der vil være mulighed for at dygtiggøre sig indenfor dette gennem uddannelse.
Du vil indgå i tværfagligt samarbejde med vores behandlerteam og samarbejdspartnere, både internt og eksternt, ift. behandling, inddragelse og udskrivelse.

Om dig
Kompetencer og egenskaber som vi ønsker:

  • Har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Har lyst og evne til at arbejde målrettet og struktureret
  • Erfaring med, lyst og evne til at observere, beskrive og dokumentere både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde ud fra miljøterapeutiske principper
  • Er selvstændig i tilrettelæggelsen af dine opgaver
  • Udviklingsorienteret og fleksibel og trives i et tværfagligt samarbejde
  • Fagligt engageret og motiveret for at indgå i et refleksivt miljø
  • Åben over for faglig vejledning og supervision
  • Har en positiv tilgang til forandringer og bidrager hertil
  • Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med ansvar for et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder
Vi tager hånd om dig både under og efter introduktionsperioden. Du får introduktion og oplæring på afsnittet ved mentor.
Der vil være spændende udfordringer, der skal løses, og vi tilbyder et inspirerende miljø at løse dem i, hvor der er høj faglighed. Du vil få kompetente og dygtige kollegaer til at sparre med, og en ledelse og kollegaer som brænder for specialet.
Vi lægger vægt på medindflydelse og at alle tager ansvar for et godt arbejdsmiljø.
Vi giver dig mulighed for at gå i den retning, du ønsker ift. kompetenceudvikling.

Om os
Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling består af et dag- og døgnafsnit samt 3 aldersopdelte ambulatorier, der varetager udredning og behandling af børn og unge indtil det fyldte 18 år. Derudover er der en børne- og ungdomspsykiatrisk visitation, og i samarbejde med voksenpsykiatrisk klinik varetages en visiteret psykiatrisk skadestue/modtagelse.

BU1 Sengeafsnit er normeret til 11 sengepladser til børn i alderen 0-17 år. Gennemsnitsalderen er ca. 14-16 år. Vi har patienter med diagnoser som spiseforstyrrelse, skizofreni, angst, autisme, ADHD og selvmordstanker. Vi modtager patienter til planlagte indlæggelser, og har derudover også akutte indlæggelser samt akut modtagefunktion.
BU1 Dagafsnit er normeret til 7 dagspladser, hvor vi primært modtager patienter til planlagte indlæggelser med henblik på observationer ift. udredning. Gennemsnitsalderen er ca. 8-12 år.

Vi lægger meget stor vægt på kvalitet i vores arbejde og inddrager både patient og forældre i vores arbejde. Vi har flere tiltag i gang som fx guidet egen beslutning, safewards, dokumentation, og ensartethed i udførelse af opgaver.

Vi arbejder alle med Psykiatriens ITOP værdier i hverdagen (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme). Vi har tværfagligt samarbejde med læger og psykologer, lærere og fysioterapeuter. Der er tilknyttet et team af læger, psykologer, socialrådgivere og sekretærer, som sammen med plejepersonalet, varetager behandlingen og plejen. Vi har også peer-medarbejdere som et tilbud til patient og pårørende.

Uddannelse af studerende og elever er en af psykiatriens kerneopgaver, som alle bidrager til.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling er i en spændende faglig og organisatorisk udviklingsperiode, hvor vores fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt samarbejde med primærsektoren. Vores mål er at udvikle en børne- og ungepsykiatri, hvor medarbejderne trives og hvor vi i fællesskab udvikler nye veje til at håndtere de udfordringer, vi står overfor.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende oversygeplejerske Linette Jørgensen, tlf. 97643380 / 40139135.

Vi opfordrer dig til at læse mere om hvordan det er at være sygeplejerske i Psykiatrien og hvilke karrieremuligheder vi tilbyder.

Se evt. også Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk)

Det praktiske
Grundet en opnormering i nattevagt ønskes stillingen til besættelse i en kombination af dag- og nattevagter. Der tilstræbes vagtfordeling på 50/50.
Vi har ønskeplanlægning, så der er mulighed for indflydelse på egen arbejdstid.

Der er tale om en fast stilling til besættelse
Stillingen er på fuld tid, med weekendvagter cirka hver anden weekend
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
Ved ansættelse kan man have funktioner og opgaver på både dag- og sengeafsnittet.

Ansættelse: 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: 5. januar 2025
Ansættelsessamtaler:
Hvis du synes at en skriftlig ansøgning er udfordrende, tidskrævende og lignende, så er du velkommen til
at sende nogle få linjer om dig selv og så tager vi resten ”ansigt-til-ansigt”.

Vi holder samtaler følgende dag: 16. januar 2025

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi
også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Har stillingen vakt din interesse og ser du mulighederne og potentialet i den, ser vi frem til at modtage din
ansøgning og dit CV. Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2703044//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.