To superpædagoger til Krudthusets børnehaveafdeling i Refshalehuset på Christianshavn | Københavns Kommune
Københavns Kommune
To superpædagoger til Krudthusets børnehaveafdeling i Refshalehuset på Christianshavn
Hvis det er blevet tid til en ny udfordring, og du søger dygtige, søde kollegaer og dejlige børn, er vi arbejdspladsen for dig. Hos os skal du sammen med dine kollegaer være klar til at skabe gode og meningsfulde læringsmiljøer, som understøtter børnenes mulighed for trivsel læring og udvikling og bidrager til chancelighed for alle børn.
Du skal være uddannet pædagog og drives af sammen med dine kollegaer at løse kerneopgaven. Du inddrager børneperspektivet i hverdagen og møder dagens opgaver nysgerrigt og positivt.
Det er vigtigt for børn og kollegaer, at du prioriterer og har erfaring med at skabe/holde strukturen og ser pædagogisk planlægning som et pædagogisk værktøj, der understøtter hverdagen. Vi forventer, at du kan tage positiv ledelse af børnegruppen, møde børnene på deres intentioner, gå foran og være en tydelig og kærlig rollemodel. Du ser dig selv som en stabil og god kollega, der tager ansvar. Vi vægter, at du tager medansvar for et godt arbejdsmiljø og bidrager til en gode stemning, som er er helt særlig for Krudthuset.
Kerneopgaven i Krudthuset er at skabe rammer og mulighed for, at alle børn trives, lærer og udvikler sig i et trygt og udfordrende miljø af høj faglig kvalitet – gør vi det, vi siger, og siger vi det, vi gør? Vi tror på, at børn lærer gennem kroppen og inddrager BOB og børneyoga i vores pædagogiske planlægning. Vi arbejder med mangfoldige børnefællesskaber og er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi altid er optaget af, at vores indsats og arbejde har et formål for børnene og gør en positiv forskel.
Krudthuset er en velfungerende, integreret institution, der ligger på Christianshavn og er en del af børnebyen. Krudthuset ligger tæt på byen, vandet, dejlige grønne områder og metro og bus, der giver gode muligheder for læringsrige udflugter.
Vi er to pædagogiske ledere, der samarbejder tæt og sammen med Krudthusets medarbejdere, vægter høj faglighed, et godt arbejdsmiljø, et forpligtende arbejdsfællesskab og god humor.
Krudthuset består af to afdelinger: I Prinsessehuset har vi fem vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og i Refshalehuset har vi tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi arbejder i teams. Vi arbejder med pædagogiske planlægning, struktur og opdeling af børnene i mindre grupper om formiddagen. Da vi er meget optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, arbejder vi med vigtigheden af den tætte tilknytning og gode relationer for at barnet trives, lære og udvikles. Medarbejdergruppen og ledelsen vil børnene og hinanden.
Lyder vi som din nye udfordring , glæder vi os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. februar 2025 eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du kan læse mere om Krudthuset her. Hvis du har spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte vores pædagogiske ledere Sandra Macfarlane Currie 40 26 89 10 og Louise Lyck Rise på 23 60 59 02.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 30. december 2024
Vi holder samtaler løbende i uge 51 og i uge 1-2.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: