Konsulent til medlemsorganisering i BUPL
BUPL
Brænder du for at styrke fællesskaber og skabe engagement? Er du skarp til at lede tværgående projekter og motivere forskellige interessenter? Så er du måske BUPL’s nye konsulent til arbejdet med organisering af medlemmer
BUPL søger en engageret og erfaren konsulent til at udvikle og styrke vores organiseringsindsatser med det mål at fastholde og tiltrække flest mulige pædagoger i BUPL-fællesskabet. Vores organiseringsstrategi er højt prioriteret og omfatter mange facetter af vores virke, fra uddannelse af tillidsvalgte til mobilisering ved overenskomstfornyelser og indsatser i forhold til de pædagogstuderende.
Om rollen
Som konsulent i organiseringsarbejdet vil du blive en del af et tværgående projektteam, der arbejder tæt sammen med forskellige enheder på forbundskontoret og 12 lokale fagforeninger. Du vil få en central rolle i at koordinere og drive strategiske initiativer, sikre klare beslutningsprocesser og skabe sammenhængende aktiviteter, der støtter op om vores organiseringsmål.
Dine primære opgaver
- Koordinere og facilitere projekter på tværs af fagligheder og interessenter
- Planlægge og afholde organiseringsaktiviteter såsom seminarer og workshops
- Dataunderstøtte – udvikle og bruge data til at forbedre indsatsen, evaluere resultater og justere strategien
- Undervise og kompetenceudvikle tillidsrepræsentanter i realisering af organiseringsstrategien i praksis
- Udvikle digitale mødeformer og værktøjer, der fremmer medlemsengagement
- Bidrage til organisering af pædagogstuderende og styrkelse af dimittendindsatser
- Drive de politiske beslutningsprocesser om BUPL’s organiseringsindsatser
Vi leder efter dig, der
- Har stærke evner inden for projektledelse, gerne fra en politisk organisation
- Trives i at arbejde med data og kan omsætte viden til konkrete handlinger
- Arbejder systematisk med at evaluere indsatser og inddrage erfaringer og resultater i arbejdet fremadrettet
- Kan facilitere møder og selv varetage undervisningsopgaver
- Kommunikerer klart og engagerende både skriftligt og mundtligt
- Er nysgerrig, motiverende og kan inspirere og begejstre andre, så du får følgeskab
Vi tilbyder
En central placering på vores forbundskontor. Du vil være ansat i vores Professionsenhed i Kompetenceteamet, og referere til professionschefen. Meget af dit arbejde løses sammen med et tværgående team, der arbejder engageret med organisering og medlemsstrategier. Du får gode udviklingsmuligheder og sociale og kompetente kolleger, der prioriterer samarbejde og trivsel højt.
Du får mulighed for at præge BUPL’s fremtidige indsats for at fastholde og styrke medlemsrelationerne, og du vil arbejde i tæt dialog med både ledelse, politisk ansvarlige og kolleger med forskellige fagligheder.
På forbundskontoret er vi samlet ca. 130 medarbejdere og politisk valgte, organiseret i et antal enheder, der arbejder sammen om den samlede opgaveløsning. Vi er et hus af engagerede og dygtige medarbejdere, og vores bygning ligger smukt på Sundkrogskaj.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Professionschef Rikke Eggert Lauth på tlf.: 23200012 eller tillidsrepræsentant Charlotte Rømer Engel på tlf.: 41393726.
Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning følger en intern fælles overenskomst med bl.a. DJØF mfl. Der må forventes rejseaktivitet i et mindre omfang. Yderligere oplysninger om BUPL som organisation og arbejdsplads kan ses på www.bupl.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning til BUPL, HR så vi har den senest 6. januar 2025 inden kl. 10.00.
Der er planlagt første runde af ansættelsessamtaler den 10. januar 2025 og anden runde af ansættelsessamtaler den 16. januar 2025.
Vi forventer at besætte stillingen pr. 1. marts 2025.
Afdeling: Sundkrogskaj 20 2100 København Ø
Lokation: København Ø
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: