Få opslag som dette inden alle andre

Rusmiddelbehandler til Rusmiddelbehandling Spaniensgade | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Rusmiddelbehandler til Rusmiddelbehandling Spaniensgade
Rusmiddelbehandling København består af i alt seks behandlingsenheder, der tilbyder helhedsorienteret behandling til borgere med en rusmiddelproblematik.
Rusmiddelbehandling Spaniensgade på Amager er en af tre enheder, der varetager udredning, afklaring og behandling af rusmiddelproblematikker relateret til hash, alkohol og centralstimulerende stoffer fx kokain og amfetamin.

Dine arbejdsopgaver
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat, og vi har mange overlap i den daglige opgaveløsning. Det betyder, at dine opgaver vil spænde bredt. På en typisk arbejdsdag hos os skal du måske både indskrive en ny borger, deltage i et netværksmøde, have en individuel behandlingssamtale eller være gruppeleder i et af vores gruppetilbud.

Du vil blive tilknyttet et fast tværfagligt team, som er omdrejningspunktet igennem hele borgerens behandlingsforløb. I teamet er I fælles om at tilrettelægge og udføre et relevant behandlingstilbud i samarbejde med den enkelte borger.

Hvem er du?
Du er formentlig uddannet socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske eller har anden relevant grunduddannelse på bachelorniveau. Du har sikkert også noget relevant terapeutisk efteruddannelse, som du med lethed bringer i spil i dine samtaler med borgerne.

Hvis du ikke i forvejen kommer fra en stilling på rusmiddelområdet, har du måske i nogle år arbejdet med andre borgere, der har en grad af udsathed. Det kunne fx være i et kommunalt eller regionalt tilbud til enten unge, voksne eller familier, hvor du har varetaget længerevarende samtaleforløb og måske også haft gruppeforløb af edukerende eller terapeutisk karakter.

I hverdagen deler du gavmildt ud af dine refleksioner over din egen praksis, men du lytter også nysgerrigt efter dine kollegaers perspektiver og er villig til at sadle om, hvis en opgave kræver det af dig.

Det gode arbejdsmiljø er af stor betydning for dig, og da du er holdspiller af natur, gør du hver dag, hvad du kan, for at fremme samarbejde og dialog på din arbejdsplads.

Som medarbejder hos os får du

  • Et meningsfuldt job, der reelt gør en forskel
  • Udstrakt kompetence og ansvar i opgaveløsningen
  • Gode kollegaer på en udviklingsorienteret arbejdsplads, som du inviteres med til at præge
  • En hverdag med mange alsidige opgaver og en stor, tværfaglig samarbejdsflade
  • Ekstern supervision
  • Attraktive arbejdstider der er placeret i dagtimerne. Dog forventes det, at du arbejder til kl. 19.00 en dag om ugen (mandag eller torsdag). Til gengæld har du fri kl. 13.00 hver fredag

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. marts 2025.

Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Har du evt. spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Ege på 24 95 18 46 eller enhedsleder Malene Rifseim på 23 20 68 42.

Søg via linket senest søndag dag den 19. januar 2025
Samtaler forventes afholdt 23. januar 2025.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2704009//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.