Få opslag som dette inden alle andre

Hou Børnehus søger pædagog til vuggestue

Odder Kommune



Hou Dagtilbud søger en pædagog med hjerte for vuggestuebørn!
Er du klar til at bringe glæde og omsorg ind i de mindstes hverdag?
Hos Hou Dagtilbud søger vi en engageret pædagog til vores vuggestue med start den 1. februar 2025 – eller snarest derefter. Du vælger dit timetal mellem 30 og 37 timer, når du starter, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for både dig og børnene.

Hvem er vi?
Vuggestuen er en del af Hou Dagtilbud og har midlertidigt fundet sit hjem i Ørting. Vi er vokset ud af vores gamle rammer og vuggestuen er blevet genhuset i lyse, rummelige lokaler, som giver os masser af plads til leg og læring. Her har vi 26 nysgerrige og glade vuggestuebørn, der mødes af et engageret team bestående af 4 pædagoger, 4 medhjælpere og en leder. Vores leder har også det daglige ansvar for Hou Børnehave, hvor 57 børnehavebørn og et dedikeret team holder til i vores oprindelige bygning i Hou.

I februar 2026 samler vi vuggestuen og børnehaven i helt nybyggede, moderne lokaler i Hou. Det bliver en daginstitution designet med fokus på børnene – fra inspirerende læringsmiljøer og gennemtænkt indretning til støjdæmpning og de bedste fysiske rammer for trivsel og udvikling.

Fællesskab og oplevelser er en vigtig del af vores hverdag. Et af årets mange højdepunkter er vores fælles tur til Tunø for de største vuggestuebørn. Her nyder vi ø-livet, fanger krabber, leger på stranden og hygger os på legepladsen – en dag fyldt med grin, nærvær og minder for livet.

I vores dagligdag prioriterer vi at bruge lokalsamfundet aktivt for at skabe spændende oplevelser for børnene. Med vores ladcykel udforsker vi nærområdet, besøger legepladser og tager på eventyrlige ture i skoven. Vi prioritere også at deltage i den traditionsrige tur til kirken, hvor vi styrker børnenes kulturelle forståelse

"Med genkendelige rutiner og nærværende voksne skaber vi de bedste rammer for børns udvikling og trivsel. Der er intet bedre end at se børnenes ansigter lyse op, når de lærer noget nyt – det er jeg stolt af at være en del af!” – Sara, (pædagog)

"Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag og være sammen med børnene. Ingen dage er ens, og det gør jobbet spændende og sjovt. Vi hjælper hinanden på tværs af grupperne, så vi lærer alle børnene godt at kende og skaber en tryg hverdag sammen." – Janne (medhjælper)

Hvad vi kan tilbyde dig?

  • Tydelige rammer og struktur: Vi tilbyder en arbejdsplads med klare retningslinjer, så du kan fokusere på det vigtigste – børnene.
  • Et stærkt kollegaskab: Du bliver en del af et team, der løfter i flok, støtter hinanden og prioriterer både grin og faglige refleksioner.
  • Høj faglighed: Vi arbejder målrettet med børnenes trivsel og udvikling og holder os opdateret på den nyeste pædagogiske viden.
  • Mulighed for at forme fremtiden: Når vi flytter i vores nybyggede dagtilbud i 2026, får du mulighed for at sætte dit præg på både praksis og de nye rammer.
  • En arbejdsplads, hvor du bliver værdsat: Vi prioriterer din trivsel og udvikling, så du kan vokse både fagligt og personligt.

Hvad vi forventer, du kan bidrage med?

  • Gode kommunikative evner: Du er stærk og tydelig i dialogen med børn, forældre, kollegaer og ledelse og bidrager til en åben og tillidsfuld kommunikation.
  • En jordnær tilgang: Du har begge ben solidt plantet på jorden og møder hverdagens udfordringer med ro og overskud.
  • En teamspiller: Du er en god kollega, der støtter, lytter og bidrager aktivt til at skabe et trygt og inspirerende arbejdsmiljø – og måske endda står for et sjovt indslag til julefrokosten!

Vi glæder os til at byde dig velkommen i et trygt og udviklende miljø, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for børnenes første år.

For yderligere oplysninger eller aftale om et besøg, kontakt pædagogisk leder Lone Bay på telefon 29 22 27 77.

Da vores hjemmeside er under udvikling, opfordrer vi jer til at kontakte os direkte via telefon eller besøge os personligt. Vi ser frem til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Odder Kommune indhenter straffeattester i forbindelse med ansættelser inden for børne- og ungeområdet.

Ansøgningsfristen er d. 15. januar 2025 kl. 12.00, og samtaler vil blive afholdt kort efter.

Afdeling: Egholmvej 6 8300 Odder

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odder Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odder Kommune

Rådhusgade 3, 8300 Odder

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2705157//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.