Matematiklærer til indskolingen på Holmegårdsskolen
Hvidovre Kommune
Brænder du for undervisning i indskolingen og for et tæt teamsamarbejde, hvor vi i fællesskab skaber en motiverende skoledag for vores skønne elever? Så er en stilling hos os lige noget for dig!
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet matematiklærer til indskolingen med opstart pr. 1. marts eller hurtigst muligt.
I stillingen ligger også en delt kontaktlæreropgave, to-lærertimer og trivselsarbejde.
Det er en forventning om, at du ønsker at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde omkring hele årgangen - både i planlægningen af undervisningen og i samarbejdet omkring årgangen.
Derudover vil du blive en del af en samlet skole, med fokus på både årgang, afdeling og den hele skole
Holmegårdsskolen er beliggende i et villakvarter i Hvidovre nord. Skolen har ca. 580 elever fordelt på 23 klasser fra børnehaveklasse til 9. årgang og SFO fra børnehaveklasse til 3. årgang.
Skolen har været under ombygning de seneste år og vi er stolte af vores nye rammer. I fællesskab er vi ved at lære, hvordan vi udnytter de muligheder, der ligger i det nye og inspirerende læringsmiljø, så vi skaber en varieret skoledag.
Eleverne bevæger sig igennem deres skoletid fra indskoling, til mellemtrin og til udskoling. Personalet følger børnene fra indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udskoling med en flydende overgang på midten, således der altid er kendte voksne omkring børnene.
Vi er en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.
Fællesskab, demokrati, faglighed og nysgerrighed er hovedoverskrifterne i vores værdigrundlag. Vi har fokus på, at de bedste undervisningsrammer skabes i børnenes læringsmiljø. Derfor er det vigtigt, at du tror på, at børnene udvikler sig og lykkedes bedst i fællesskaber. Denne opgave løses i samarbejde mellem team, elever og forældre.
Skolen har en engageret medarbejdergruppe, der er organiseret i årgangsteam og indgår i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle lærere modtager en Chromebook og det forventes, at man anvender Google Apps for Education i sin undervisning.
Vores forventninger til dig:
- Du er læreruddannet med linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for dine fag
- Du har et børnesyn, hvor du ser alle børn som værdifulde for fællesskabet
- Du kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
- Du ved, at arbejdet med trivsel og fællesskabet er vigtigt og du tilgodeser dette i din daglige planlægning
- Du er ambitiøs på elevernes vegne
- Du kan justere din praksis og tilpasse dig børnegruppens behov
- Du indtænker innovation og kreativitet i undervisningen, samt er åben over for nye teknologier
- Du har stærke menneskelige egenskaber: Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kollegaer står med i hverdagen
- Du anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
- Du er motiveret og engageret i teamsamarbejdet og gerne med indblik i planlægning og organisering i årgangsundervisning
Vi tilbyder:
- En velfungerende skole i trygge rammer
- Et tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger
- Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
- En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
- En organisation, der arbejder med ledelses- og kollegaobservationer med henblik på refleksion over egen undervisningspraksis
- En skole med dygtige og engagerede faglige vejledere - både indenfor faglighed og trivsel
- Et tæt internt samarbejde såvel som et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Ansøgning
Stillingen er på fuld tid.
Ansøgningsfrist er den 15. januar 2025. Samtalerne afholdes den 27. januar 2025.
Du er meget velkommen til at kontakte Pi Lysemose (faglig leder - tlf. 41 51 73 53) for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside holmegaardsskolen.hvidovre.dk
Afdeling: Plovheldvej 8 2650 Hvidovre
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: