Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Psykiatrisk Modtagelse og Sengeafsnit for Intensiv behandling

Region Midtjylland



Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i et spændende afsnit med flere funktioner? Så er du måske vores nye sygeplejerske på M1 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi søger en ny kollega til en fast 37-timers stilling i dag- og nattevagter med ansættelse pr. 1. februar eller snarest herefter.

Eksperter i psykiatri
På M1 er vi eksperter i akut psykiatri og den intensive psykiatriske patient. Vi arbejder med korte patientforløb og hurtigt flow, hvor relationen til patienten skal etableres hurtigt, bruges intensivt og afvikles i løbet af kort tid. Hos os vil du møde alle psykiatriske patientgrupper, fra alle sociale lag og med alle former for problemstillinger. Dagene er derfor aldrig ens, hvilket giver dig rig mulighed for at arbejde med alt lige fra observation og udredning til behandling i patientforløb, som spænder fra det ukomplicerede til det meget komplekse.

Som modtage- og intensivafsnit er vi også det bedst normerede afsnit i huset og på en typisk arbejdsdag er man derfor ikke kontaktperson for mere end 2-3 patienter.

Vi klæder dig på til et job med spændende udfordringer
Jobbet som sygeplejerske på M1 er fyldt med spændende udfordringer, og det sørger vi selvfølgelig for, at du er rustet til at springe ud i. Vi har et veltilrettelagt og spændende introduktionsprogram med mentorordning, grundig oplæring, tillægsgivende kompetenceudvikling og deltagelse i relevante kurser.

Der er mulighed for at blive ansvarshavende sygeplejerske, hvor du får medindflydelse på afsnittets, såvel som husets, drift (funktionen er tillægsgivende med 9500kr og op til 18000kr årligt, efter 2 års anciennitet).

Vi tilbyder:

  • Onboardingprogram med udviklings- og trivselssamtaler med leder
  • Struktureret individuelt introduktionsprogram med kompetencemappe, hvor du er uden for normeringen, som minimum den første måned.
  • Mentorordning med erfaren kollega
  • Supervision hver måned
  • Kommunikativ deeskalering og konflikthåndteringskursus
  • Psykiatri-relevante kurser som eksempelvis psykopatologi, NADA, EPJ dokumentationskursus

Gode kollegaer gør forskellen
Der er et solidt sammenhold på afsnittet, hvor vi hjælper hinanden. Du bliver en del af et sammenspillet team bestående af dygtige, engagerede og yderst hjælpsomme kollegaer, der tager deres arbejde seriøst.

Vi gør en dyd ud af at skabe et godt arbejdsmiljø på afsnittet, hvor humor er værdsat og humøret er højt.

Fleksibel vagtplan
Vi benytter MIN TID/MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Der er mulighed for at vælge mellem at arbejde hver 2. eller 3. weekend i henholdsvis 8 eller 12-timers vagter.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at vide mere, eller ønsker du at besøge os og evt. følges med en erfaren sygeplejerske i en vagt, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jesper Sørensen på tlf. 7847 4133 eller på mail: [email protected].

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside.

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning via linket med dokumentation for uddannelse, autorisation samt CV.

Ansættelse: 1/2 2025 eller snarest muligt derefter
Ansøgningsfrist: 5/1 2025
Ansættelsessamtaler: 14/1 2025

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: RP Midt M1 Sengeafsnit for Intensiv behandling og Obs.

Ansøgningsfrist: 01 February 2025

Placering: Søndersøparken 1, 8800, Viborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2705780//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.