Få opslag som dette inden alle andre

Stærkstrømsingeniør til analyseopgaver med relæbeskyttelse

Energinet



Vær med til at sikre energi til tiden – og til fremtiden. Du bidrager til at sikre Danmarks høje forsyningssikkerhed samt at skabe sammenhæng mellem vores opgaver og person- og anlægssikkerheden.

”Du træder ind i et job med gode muligheder for at videndele med dygtige kolleger i vores fagmiljøer og opnå en stor viden om vores højspændingsanlæg,” fortæller afdelingsleder
Jacob Devantier Larsen.

Fokus på beregninger og analyse
På kontoret i Fredericia bliver du en del i afdelingen Anlægssikkerhed, som tæller 18 kolleger. Du indgår i et lille team på tre kolleger, som alle er specialister inden for relæbeskyttelse, og en gruppeleder.

Konkret bidrager du med at beregne og koordinere relæbeskyttelse i Energinets anlæg og dermed sikre, at beskyttelsen af vores anlæg fungerer effektivt. Det gør du ved at gennemføre selektivitetsberegninger og definere parametre for relæbeskyttelsen på såvel eksisterende anlæg som nye anlæg - herunder hvordan tilslutningen af nye anlæg påvirker de eksisterende anlæg. Afdelingen har ansvar for selskabets relædatabase, så en mindre del af dit arbejde er også at vedligeholde og kvalitetssikre data. Du bidrager således primært med den analytiske
og administrative del af arbejdet, som foregår ved skrivebordet. Arbejdet omfatter desuden udviklingsopgaver inden for fx standardisering, digitalisering af processer, automations-
standarder og videreudvikling af relædatabasen.

”Du kan se frem til en bred kontaktflade på tværs af Energinet og til eksterne samarbejds-
partnere i anlægsprojekterne, og du er således garant for sammenhæng i leverancekæden
lige fra modning og etablering til drift og vedligehold,”
uddyber Jacob.

I Asset-området er er der stor fokus på vidensdeling og samarbejde på tværs. Derfor har vi etableret formaliserede fagmiljøer - bl.a. et fagmiljø for relæbeskyttelse, som du indgår i. Her analyserer vi fx relæbeskyttelsens funktion ved hændelser i nettet og bidrager med nye løsningsmuligheder.

Samarbejdsfokuseret stærkstrømsingeniør
Du har en uddannelse som stærkstrømsingeniør eller tilsvarende samt erfaring fra tidligere job, hvor du har arbejdet med relæberegninger. Alternativt er du nyuddannet med lyst og potentiale til at dygtiggøre dig inden for relæbeskyttelse. Vi forestiller os desuden, at du fra studie eller tidligere job har erfaring med simuleringer i DIgSILENT PowerFactory eller lignende simule-
ringsværktøjer – særligt kortslutningsberegninger. I tillæg taler og skriver du både dansk og engelsk.

Som person er du samarbejdsorienteret og struktureret og har en konstruktiv og løsnings-
orienteret tilgang til samarbejdet i projekterne. Du brænder for teknikken og de faglige udfordringer, men motiveres også af samarbejdet på tværs af organisationen.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 14. januar. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 21. januar, hvor vi holder 1. samtale online, og 27. januar, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Jacob Devantier Larsen på tlf. 2179 2140.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Afdeling:

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2706247//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.