Få opslag som dette inden alle andre

Naturstyrelsen søger jurist til den grønne arealomlægning

Naturstyrelsen



Har du lyst til at arbejde med den grønne arealomlægning af Danmark? Er du god til at samarbejde og til at formulere dig skriftligt?

Naturstyrelsens juridiske kontor søger 1-2 erfarne jurister eller cand.merc.jur, der vil være med til at gøre en indsats for klimaet og værne om den danske natur.

Om jobbet
Som jurist i Naturstyrelsen bliver du en del af et dygtigt og engageret jurateam, pt. bestående af 6 jurister, 1 stud.jur. og 1 ejendomsjuridisk assistent, og en stor statslig arbejdsplads med mange samarbejdsflader.

Jurateamet fungerer som et internt advokatkontor for Naturstyrelsens 16 lokale enheder og understøtter enhedernes arbejde med bl.a. at opkøbe landbrugsjord og realisere naturprojekter, der skal forbedre natur, klima og vandmiljø i hele landet.

Du får et spændende og alsidigt job med fleksible arbejdsvilkår og et uformelt og positivt arbejdsmiljø og høj faglighed.

Som led i udmøntningen af aftalen om Grøn Trepart forventer vi, at Naturstyrelsen skal købe og sælge mange ejendomme. Dine primære arbejdsområder vil derfor være:

  • Sagsbehandling i sager om køb og salg af fast ejendom, herunder udarbejdelse af købsaftaler og rådgivning af enhederne.
  • Sagsbehandling i relation til styrelsens deltagelse i jordfordelinger.
  • Udfærdigelse af aftaler og deklarationer i forbindelse med klimalavbundsprojekter og skovrejsningsprojekter.
  • Løbende juridisk rådgivning til lokale enheder og centrale kontorer irt. naboretlige konflikter, leje- og forpagtningsforhold mv.

Opgaverne løses i samarbejde med erfarne og hjælpsomme kollegaer i det omfang, det er relevant. Vores ejendomsjuridiske assistent hjælper således med berigtigelse og tinglysning af ejendomshandler.

Om dig
Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. og har et eller flere års erhvervserfaring gerne med ejendomshandler, erhvervs- eller landbrugsforhold, jordfordeling eller naturbeskyttelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har et højt fagligt juridisk niveau og lyst til at arbejde med køb og salg af ejendomme.
  • Har en praktisk forståelse af juraen og gode kommunikative evner, så du kan formidle juridiske vurderinger klart og forståeligt i en praktisk kontekst.
  • Kan arbejde selvstændigt og har fornemmelse for, hvornår andre faggrupper eller kolleger skal inddrages i opgaverne.
  • Er struktureret og omhyggelig og kan arbejde med mange sideløbende deadlines.
  • Har lyst til at være en aktiv spiller i den grønne arealomlægning og i genopretningen af den danske natur.

Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde selvstændigt og får mulighed for at dygtiggøre dig inden for en række juridiske og erhvervsrettede discipliner i en offentlig styrelse med en stor og kompleks ejendomsmasse og mangeartede juridiske problemstillinger.

Her er et godt kollegialt sammenhold på tværs af enheder og teams, mulighed for god frokost og mange sociale aktiviteter. Vi prioriterer det gode samarbejde højt, og vi går op i, at det skal være både sjovt, meningsfuldt og udviklende at gå på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Starttidspunktet er 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter.

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge inkl. frokost, vi er dog også indstillet på at kunne tilbyde stillingen ned til 32 timer. Der er gode muligheder for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for jura Birgitte Lønne Bloch på tlf. 51 49 29 66.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, beståede eksamener inkl. karakterer samt oplysninger om tidligere beskæftigelse senest den 1. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2.

Afdeling: Førstballevej 2 7183 Randbøl

Lokation: Randbøl

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naturstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naturstyrelsen

Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl

Naturstyrelsen er en styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet, der varetager opgaver i skove, naturområder og langs kysterne i Danmark. Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2706563//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.