Faglig koordinator til Nexøhuset
Bornholms Regionskommune
Bliver du motiveret af et pulserende arbejdsmiljø, er du en teamplayer, og kan du tænke ud af boksen? Har du empatiske evner til at skabe de bedst mulige betingelser og bedst mulige oplevelser for dine omgivelser? Så er stillingen som faglig koordinator i Nexøhuset måske det perfekte jobmatch for dig.
Som vores nye kollega forventer vi, at du kan indgå i et tæt samarbejde med såvel medarbejdere som ledelse og kan skabe motivation blandt personalet, kan præge en positiv udvikling i enheden og samtidig være nærværende med såvel kolleger som beboere i Nexøhuset.
Du vil få det faglige ansvar for:
Udvikling og trivsel:
- Faglig sparring, motivation, støtte samt vejledning i forbindelse med praksis, udvikling, samarbejde og uddannelse.
- Implementering af de faglige handleplaner og VUM+ i samarbejde med kontaktpersonerne.
Administrative opgaver:
- Understøtte kollegaer i forhold til vores pædagogiske vision.
- Udtænkning og implementering af udviklingsarbejde.
- Samarbejde om visiteringsforløb og vurdering af ressourcebehov for den enkelte bruger.
- Ad hoc vagtplansarbejde/planlægning.
Vi forventer at du:
- Er uddannet pædagog eller anden relevant uddannelse.
- Er selvstændigt tænkende og formår at gribe de væsentlige fokusområder i det daglige.
- Kan lægge en strategi for udvikling og rykke på det sammen med dine kolleger og leder.
- Er rummelig og reflekterende, og formår at formidle dine tanker og ideer på inspirerende vis.
- Trives i en hverdag som veksler mellem nærvær med beboere og administrative og fagligt koordinerende opgaver.
- Du er nysgerrig på at indgå i forskelligartet samarbejde i såvel den nære organisation samt i Center for Familie og Voksenindsatser som helhed.
Om Nexøhuset:
I Nexøhuset har vi en vision om at tilbyde de bedst mulige omgivelser og tilbud for at skabe trivsel for alle - vores beboere såvel som medarbejdere.
Nexøhuset er et helhedstilbud for 14 voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, fordelt på to grupper. Huset er renoveret og ombygget, så alle beboerne har egen lejlighed og store lyse fællesarealer. Derudover har vi flere snoezelrum, f.eks. kuglebad, vandseng, terapibad, sauna m.m., hvor vi tilbyder beboerne relevant stimulering af sanserne.
Nexøhuset ligger ned til vandet og tæt på centrum, hvilket giver os gode muligheder for at komme ud i naturen og ind til byen sammen med beboerne.
Nexøhuset som arbejdsplads:
Vi arbejder bl.a. ud fra faglige begreber som arousalregulering, sanseintegration, og den nonverbale tilgang Intensive Interaction. Vi hjælper og støtter beboerne i alle hverdagens tiltag, og det er derfor vigtigt, at vi har stort fokus på at arbejde med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. Medarbejderne er en god blanding af pædagogiske og sundhedsfaglige. hvilket er med til at styrke og sikre beboerne den bedste hverdag.
Derudover har vi jævnligt supervision, faglige oplæg, samt personale -og temamøder onsdage.
Arbejdstiden er dagvagter og fri i weekenden
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til personbil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
15-01-2025
Samtaletidspunkt
uge 4
Ansættelsesdato
01-03-2025
Kontaktperson
leder af Nexøhuset
Lonnie Beijer Hald
56926448 / 30181936
Arbejdssted
Nexøhuset
Stenbrudsvej 23, 3730 Nexø
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: