Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder til Holbæk Kommunes Sundhedscenter

Holbæk Kommune



Teamleder med sundhedsfaglig eller terapeutfaglig baggrund søges til Holbæk Kommunes Sundhedscenter med ansættelse pr. 1. marts 2025.
Har du lyst til at være en del af et fællesskab med høj faglighed, stort engagement og masser af godt humør i hverdagen, så er du den vi leder efter.

I vores Sundhedscenter går vi op i at skabe sammenhængende og helhedsorienterede indsatser for borgerne. Vi brænder for at udvikle vores trænings- og sundhedstilbud, så de hele tiden passer til den virkelighed, vi er en del af. For os går udvikling og drift hånd i hånd og høj faglighed, tværfaglighed og godt kollegaskab, krydret med humor, er vigtige værdier i vores hverdagspraksis.

Du bliver teamleder i følgende 3 teams:

Sundhedsteamet: Arbejder med forebyggelse for borgere med kroniske sygdomme (kræft, diabetes, smerte, KOL og hjerte), arbejdsrettede og boligsociale indsatser. Teamet på 12 medarbejdere har baggrunde som fysioterapeuter, sygeplejersker, kliniske diætister og kost- og ernæringsuddannede. Fokus er på borgernes mestring og handlekompetencer.

Senior- og kræftteamet: Varetager genoptræning af seniorer og borgere med kræft, både i hjemmet og på Sundhedscenteret. Teamet består af 14 fysio- og ergoterapeuter og arbejder primært med genoptræningsplaner fra sygehuset.

Sundhedsvejlederteamet: Udfører forebyggende hjemmebesøg for borgere over 75 år og for udsatte 65-75-årige. Formålet er at støtte et sundt og selvhjulpet liv. Teamet består af 2 sygeplejersker og 2 ergoterapeuter.

Alle teams arbejder tværfagligt og fokuserer på borgerens behov og livskvalitet

Om stillingen
Du leder tre selvtilrettelæggende teams med høj faglighed og engagerede medarbejdere, der arbejder med sundheds- og træningsindsatser. Dine opgaver inkluderer faglig sparring, sikring af evidensbaseret praksis, og at ressourcer anvendes optimalt til borgernes gavn. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, styrker samarbejdet internt og eksternt, og balancerer drift og udvikling.

Du skal være god til at skabe dialog og samarbejde mellem enhedens andre medarbejdere samt aktører i og uden for Holbæk Kommune. Teamets samspil er ligeledes vigtigt, og derfor skal du være med til at sikre et godt arbejdsmiljø mellem medarbejderne ved at være nærværende og handlekraftig.
Din profil
Personlige kompetencer:

  • Lyttende og inddragende med fokus på følgeskab og anerkendelse.
  • Skaber arbejdsglæde og motivation gennem dialog og respekt.
  • Tydelig kommunikation, evner at tage de svære samtaler.
  • At du møder den enkelte medarbejder i øjenhøjde, med respekt for dennes hverdagspraksis og samtidigt bevarer et godt overblik over teamets opgaver og personaleressourcer i en travl hverdag.

Ledelsesmæssige kompetencer:

  • Erfaring med ledelse i sundhedsfaglig kontekst eller lyst til lederuddannelse.
  • Kendskab til genoptræning, sundhedsområdet og kommunal praksis.

Udviklingskompetencer:

  • Udviklingsorienteret med evne til at facilitere og evaluere nye tiltag.
  • Interesse for digitale løsninger som en del af fremtidens sundhedsindsatser.

Lederteamet i Sundhedscentret: Du bliver en del af et ledelsesteam, som består af en teamleder for ortopædkirurgisk team, en teamleder for neuroteamet samt en centerleder for Sundhedscentret.

Om Sundhedscentret
Sundhedscentret har ansvar for genoptræning og forebyggende sundhedsindsatser for Holbæk Kommunes borgere. Med 74 ansatte med forskellige sundhedsfaglige baggrunde bidrager vi til tværgående indsatser i alle kommunens kerneområder. Vi samarbejder med kommuner, sygehuse, privathospitaler og civilsamfundet.

Vi er placeret ved Holbæk Sportsby, hvor vi bruger faciliteterne i vores tilbud. Sundhedscentret er en dynamisk arbejdsplads med plads til både erfarne og nyuddannede medarbejdere, der arbejder tæt sammen på tværs af teams og fagområder.

Intro video fra Sundhedscentret https://video.holbaek.dk/AHLI/SundhedscenterVelkomst.mp4

Holbæk Kommune:
I Holbæk Kommune er vi optaget af samspillet mellem borgere og medarbejdere og hvordan vi kan udvikle områderne med et styrket borgerperspektiv. Vi har fokus på det vi gør og hvordan det virker for borgerne. Vi tilbyder bedst mulige service – for de penge vi har. Vi arbejder efter klare og konkrete mål, som vi følger op på løbende. Faglig effektstyring skal skabe klarhed om kerneopgaven og hjælpe os til at finde ind til det, der er allervigtigst for, at vi hver især – og sammen – løser opgaven bedst muligt.

Vi arbejder ud fra ledelsesgrundlaget ”Ledelse som en stærk medspiller”: https://holbaek.dk/om-kommunen/job-i-kommunen/personalepolitik

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vi forventer, at du benytter egen bil til møder m.v.

Ansøgningsfrist: onsdag den 8. januar 2025

Ansættelsessamtaler afholdes i Sundhedscentret, Sports Alle 1, 4300 Holbæk:

    • samtale: onsdag den 15. januar 2025
    • samtale: torsdag den 23. januar 2025
    Mellem 1. og 2. samtale skal der udfyldes 2 personlighedstests, som du får tilbagemelding på forud for 2. samtale.

    Du vil før 2. samtalen få udleveret en case hvor du har ½ times forberedelsestid. Casen vil indgå som en del af samtalen.

    Yderligere oplysninger:

    Centerleder Liselotte Bonde: [email protected] telefon 7236 4751, eller teamleder Pernille Sunddal: [email protected] 7236 2178 hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.
    Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

    Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

    Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

    Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

    Afdeling: AHLI-Holbæk Sundhedscenter

    Ansøgningsfrist: 08 January 2025

    Placering: Sports Allé 1, 4300, Holbæk

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Holbæk Kommune



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Holbæk Kommune

    Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

    I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

    Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://nyuddannet.dk/job/2707122//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.