Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Plejecenter Myhlenbergparkens specialafsnit

Mariagerfjord Kommune



Er du en, der kan sprede lys på en gråvejrsdag? Har du evnen til at gøre øjeblikket perfekt og bringe glæde til beboere, der har behov for både pleje og specialpædagogisk støtte? Vil du være med til at udvikle et afsnit og få indflydelse gennem teamsamarbejde?

Vi har en ledig stilling som pædagog 37 timer ugentligt fra 1. februar 2025 eller snarest derefter. Weekendvagt hver 2. weekend. Arbejdstiden tilrettelægges efter beboernes behov.

Arbejdspladsen:
På plejecentret Myhlenbergparken får du mulighed for at indgå i et tværprofessionelt samarbejde - også med den øvrige del af plejecenteret. Vi arbejder med stor respekt for, at vi er i borgernes hjem, og dette stiller krav til både faglige og etiske kompetencer samt refleksioner.

Du vil arbejde ud fra en neuropædagogisk og rehabiliterende tilgang i tværfaglige teams, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Derudover tilbyder vi uddannelse i neuropædagogik og magtanvendelse. Dit arbejde vil omfatte helhedspleje, kontaktpersonsprincippet og at arbejde med kompenserende strategier, som gør borgerne så selvhjulpne, aktive og deltagende i eget liv som muligt.

Introduktionsperiode:
Vi prioriterer, at du får en tryg og grundig introduktionsperiode, tilpasset dine faglige og personlige kompetencer. Du vil have en mentor, som kan give dig sparring i din første periode.

Hvem er du?

  • Du arbejder systematisk og selvstændigt og bevarer overblikket.
  • Du tager initiativ, reflekterer og er aktiv i faglig sparring.
  • Du vægter respekt og ærlighed højt.
  • Du har et højt humør og er omstillingsparat.
  • Du bidrager gerne med din faglighed til elevers og kollegaers læring.
  • Du bruger hensigtsmæssig kommunikation over for borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø, hvor forskelligheder er en styrke.
  • Du arbejder ud fra kvalitetsstandarder og kliniske retningslinjer.

Søg stillingen:
Ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse og evt. tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via Emply Rekrutteringssystem, senest søndag den 5. januar 2025, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Den, der tilbydes stillingen skal, efter anmodning, kunne præstere en tilfredsstillende straffeattest.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Yderligere oplysninger:
Plejecenterleder Edina Dzekic, tlf. 20 43 27 66 eller pr. mail: [email protected]

Læs mere om Myhlenbergparken:
Plejecentret Myhlenbergparken består af seks afdelinger med leve-bo miljøer for vores 53 beboere. I Mariagerfjord Kommune arbejder vi efter konceptet "Fremtidens plejecentertilbud", der indeholder en hverdagskultur, hvor håb, energi og sammenhæng er nøglebegreber. Vi skaber og går vejen sammen med borgeren, fra indflytning til livets afslutning.

Læs mere her: Link

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Afdeling: Plejecentret Myhlenbergparken

Ansøgningsfrist: 05 January 2025

Placering: Myhlenbergvej 16, 9510, Arden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mariagerfjord Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mariagerfjord Kommune

Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2707313//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.