Pædagog med interesse for natur, udeliv og science til Honningkrukken, 100 Meterskovens vuggestue | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Pædagog med interesse for natur, udeliv og science til Honningkrukken, 100 Meterskovens vuggestue
I 100 Meterskoven har du nu mulighed for at blive en del af et godt vuggestueteam, der med afsæt i børnenes nysgerrighed arbejder med fokus på bevægelse, udeliv og det gode, legende børneliv i en vuggestue.
Børnene i 100 Meterskoven har en tryg hverdag med nærværende, omsorgsfulde voksne, der med respekt for det enkelte barns udvikling møder dem anerkendende, støttende og med nysgerrighed på deres intentioner.
Vi har en arbejdsplads med godt samarbejde både på stuerne og på tværs af huset, hvor vi med vores faglighed og refleksioner skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene. Vi møder børn, forældre og hinanden med imødekommenhed og med nysgerrighed på hinandens perspektiver.
Vores faglige fokus tager udgangspunkt i, at børn lærer og erfarer gennem deres kroppe og sanser. De skal have mulighed for bevægelse, og de skal have lov til at øve sig. Vi leger sammen med børnene, og vi bruger naturen og udelivet omkring os som centrale læringsrum for børnene i hele 100 Meterskoven.
Vi tager alle ansvar for videreudviklingen af børnefællesskabet, og vi er optagede af vores pædagogiske praksis, hvor vi løbende og i samarbejde med hinanden kvalificerer de læringsrum, vi stiller til rådighed for børnene.
100 Meterskoven har en personalegruppe, der både alders- og erfaringsmæssigt spænder bredt. Vi lægger vægt på et sundt arbejdsmiljø, der indeholder gode dialoger om egen og andres praksis, humor og fællesskab. Du kan både være nyuddannet eller have mange års erfaring.
100 Meterskoven er en integreret institution med vuggestueafdelingen, der ligger centralt på Østerbro i Upsalagade 19 og en udflytterbørnehave, som hver dag kører til naturskønne omgivelser ved Bidstrup Skovene.
Om klyngen
Vi er en del af Klynge C –Indre By/Østerbro. Sammen med resten af klyngen deltager vi i et forskningsprojekt om ”Naturvidenskabelig Dannelse i Daginstitutioner” – NAVADA, hvor vi sammen med et forskerteam fra Københavns Professionshøjskole (KP) skal ”udvikle og forankre science-pædagogiske lege- og læringsmiljøer gennem oplevelser og aktiviteter, der tager udgangspunkt i børns undren og nysgerrighed, og som støtter børn i at undersøge, eksperimentere og gøre sig erfaringer med at finde svar på deres undren i relation til natur og natur(lige) fænomener”.
Læs mere om os på vores hjemmeside
Læs mere om NAVADA
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi reference og børne- og straffeattest. Stillingen er som udgangspunkt med en ugentlig arbejdstid på 33 timer (med mulighed for fuldtid) med tiltrædelse snarest muligt.
Sammen med din ansøgning skal du vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Mere information
Vil du vide mere om jobbet, så kan du kontakte Kristina Cramer Jensen på 20 33 69 99.
Søg via linket senest fredag den 27. december 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: