Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionslæge søges til Urinvejskirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

Region Syddanmark


1 introduktionsstilling i urologi ved Sygehus Lillebælt, Vejle med stillingsnummer 6008-37-35-i-O2 er ledig med start per 1. marts 2025, eller efter aftale. Ansættelsesvarighed 12 måneder.

Stillingen er klassificeret som introduktionsstilling i urologi. Målbeskrivelse (urologi.dk) og uddannelsesprogram (videreuddannelsen-syd.dk) foreligger.

Vi elsker kollegaer der:

  • Har gåpåmod
  • Der stiller spørgsmål, vi ikke kan svare på
  • Som kan tage en beslutning
  • Som er rummelig over for livets særheder
  • Er fagligt engagerede og har stor lyst til at lære
  • Er samarbejdsvillig og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er interesseret i både små hurtige kirurgiske indgreb og stor kompleks kirurgi, og kan se det sjove i endoskopi
  • Som ønsker at foretage ultralydsundersøgelser og en mulighed for at møde komplekse patienter med både kirurgiske og medicinske problemstillinger. Samt muligheden for at diagnosticere og løse patientens problem selv

Vi kan tilbyde:

  • Oplæring til at blive en glad urolog med minimal risiko for arbejdsløshed (det vil sige klar til at søge en HU stilling)
  • En afdeling med godt humør og arbejdsmiljø (vi er ret sjove, synes vi selv)
  • Et introduktionsprogram, hvor du bliver grundigt sat ind i dine arbejdsopgaver.
  • Nem adgang til supervision. Forvagten superviseres af en dedikeret bagvagt. I ambulatoriet er der hver dag afsat en speciallæge til supervision af yngre læger. Stuegangsfunktionen er altid sammen med minimum 1 speciallæge
  • Masser af fedt grej/udstyr. Vi arbejder bla med endoskoper, UL og robotter
  • En god uddannelsesafdeling, med morgenundervisning alle dage (undtagen mandag) og hvor alle har stor lyst til at lære fra sig
  • Nem adgang via offentlig transport, idet sygehuset har egen togstation
  • Gratis parkering på sygehusets område
  • En teambaseret afdeling med høj faglig standard, på et sygehus med godt samarbejde på tværs af de forskellige specialer
  • En veletableret forskningsenhed, der gerne yder hjælp til at finde og gennemføre projekter
  • En ledelse, der arbejder for at gøre afdelingen til en god arbejdsplads og et godt uddannelsessted
  • Hvis VI skal have det godt, skal I have det godt!

Arbejdsopgaver
37 timers stilling med vagt. I hverdagene 2-skiftet vagtfunktion, dobbelt bemandet i dagtid. Weekend og helligdage døgnvagt. Om aftenen og i weekenden passes desuden organkirurgisk sengeafsnit, sammen med dedikeret bagvagt.
Efter oplæring og introduktionsperiode arbejder du med vagtfunktion, har ambulatorier samt deltager i stuegangsfunktion. Der vil være oplæring til at varetage et selvstændigt/superviseret operationsleje med operationer i lokalanæstesi. Du får uddannelsesdage på operationsgangen, samt superviserede operationslejer med operationer i generel anæstesi.
Introduktionslæger, uden tidligere erfaring, tilbydes kursus i kirurgisk knudeteknik og laparoskopi på SIM C i Odense.
Ved ønske fra den uddannelsessøgende, kan aftales en andel udefunktion i dagtid på matriklen i Åbenrå, hvor der er ambulatorie- og operationsfunktion.
Daglig arbejdstid fra 7.45-15.09/17. Vagttid fra 15.00-8.30, i weekenden skiftes kl. 9.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.

Yderligere informationer
Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Bettina Nørby på telefonnummer 7940 9420 eller UAO Camilla Damkjær på telefonnummer 7940 9433, hvis du har spørgsmål til stillingen eller opslaget.

Ansøgning sendes til
Ansøgning sendes til det angivne link og ansøgningen skal referere til stillingsnummer 6008-37-35-i-O2

Ansøgningsfrist
Søndag den 5. januar 2025

Samtaler
Afholdes tirsdag den 14. januar 2025 fra kl. 12.30

Om afdelingen
Urinvejskirurgisk Afdeling varetager akut og elektiv urologi på hovedfunktionsniveau for den østlige del af Region Syddanmark.
Afdelingen indeholder Center for Nyresten og endourologi og har regional funktion for behandling af sten i nyrerne. Centret varetager nyrestensbehandling på højt niveau inklusiv behandling af børn. Afdelingen råder over 19 stationære senge og 8 dagkirurgiske senge, 2 selektive operationsstuer på den stationære operationsgang og 1-2 operationsstuer på det dagkirurgiske operationsafsnit. Derudover ambulatorium med 4-5 lægeprogrammer og 1 sygeplejeprogram per dag.
Den årlige aktivitet inkluderer ca. 2300 indlæggelser, 2500 operationer og 17.000 ambulante besøg.
Afdelingen har en speciallægedækket funktion på SHS Åbenrå sygehus med ambulatorium og dagkirurgi.

Undervisning og forskning
Til afdelingen er tilknyttet Urologisk Forskningsenhed, som har status som fokuseret forskergruppe på Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning. Forskergruppen har tilknyttet et professorat, sekretær og flere ph.d. studerende. Afdelingens hovedforskningsområder er nyresten, endourologi, prostatasygdomme, uroradiologi og smerter i urinvejene.

Afdeling: Urinvejskirurgi, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 05-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2707818//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.