Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til grundvandsområdet

Viborg Kommune



Ansættelsessted
Miljø

Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Tiltrædelse
01.03.2025

Ansøgningsfrist
15.01.2025

Opret ansøgning

Har du lyst til at gøre en forskel for grundvandsområdet i Viborg Kommune, trives du med samarbejde på tværs af fagligheder, og har du lyst til dialogen med kommunens vandværker, borgere og samarbejdspartnere? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en medarbejder til en fast stilling i Miljøafdelingen, hvor du bliver en del af et team på 3 grundvandsmedarbejdere og 3 spildevandsmedarbejdere.
Dine opgaver
Du vil som vores nye kollega komme til at varetage en bred vifte af opgaver indenfor grundvandsområdet.

Dine opgaver vil hovedsageligt være grundvandsbeskyttelse i forbindelse med indsatsplanlægning og BNBO samt interne og eksterne høringer i forbindelse med planlægning og projekter.
Du vil også blive inddraget i gruppens øvrige opgaver f.eks.:

  • Generel administration og sagsbehandling på grundvandsområdet
  • Vandforsyningsplanlægning
  • Tilsyn med vandværker og enkeltindvindinger
  • Tilladelser til vandindvinding og boringer
  • Tilladelser til grundvandssænkning
  • Interne og eksterne høringer i forbindelse planlægning og projekter

Dine kvalifikationer

  • Du har indsigt i opgaverne på grundvandsområdet samt kender til anden lovgivning på miljøområdet, der sætter dig i stand til tværfaglig helhedsorienteret behandling af sagerne
  • Du har en uddannelse som ingeniør, cand.scient. (biolog, geolog, kemiker), miljøtekniker eller lignende
  • Du har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar for opgavernes fremdrift og løsning
  • Du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale, så den gode dialog fremmes
  • Du har mod på at møde borgerne
  • Du kan håndtere en travl arbejdssituation med ro og overblik
  • Du finder det inspirerende at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du har flair for IT og GIS
  • Du er imødekommende og ønsker at bidrage til det sociale liv i et uformelt miljø
  • Du har kørekort

Vi tilbyder

  • Et arbejde i en værdibaseret organisation, hvor de 4 personalepolitiske værdier er mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod
  • En ambitiøs og spændende arbejdsplads med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer
  • Et godt fagligt og socialt miljø med engagerede kollegaer med humoristisk sans og en uformel omgangstone med respekt for hinanden
  • En administrativ organisation i bevægelse og placeret i et flot og moderne rådhus med åbne kontormiljøer og god kantine

Lidt om os
Vi er 21 medarbejdere i miljøafdelingen. Vi varetager Viborg Kommunens opgaver med tilsyn og godkendelse af industri og landbrug, affald, forurenet jord, rottebekæmpelse, spildevand, klimatilpasning, drikkevand samt beskyttelse af grundvand.

Afdelingen er opdelt i 3 selvstyrende teams/grupper, hvor den enkelte medarbejder har råderum og muligheder for at påvirke tilrettelæggelse og løsning af arbejdsopgaver.

Vi kan tilbyde dig mulighed for faglig udvikling, engagerede kolleger at sparre med og mulighed for at få del i mange forskellige opgaver. Vi lægger vægt på samarbejde og vidensdeling i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi - trods travlhed – går til opgaven med godt humør.
Vil du vide mere?
Du kan høre nærmere om jobbet ved at rette henvendelse til Dorthe Elmbo Knudsen på tlf. 87 87 56 10 eller afdelingsleder Susanne Andrup Kristensen på tlf. 87 87 56 12.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder lokal forhandling. Arbejdstiden er 37 timer om ugen (flextid), og stillingen er omfattet af aftale om ”Ny Løn”. Den fysiske placering er Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.

Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 15. januar 2025.

Vi forventer, at der er ansættelsessamtaler tirsdag den 21. januar 2025.

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Kontakt
Susanne Andrup Kristensen
87 87 56 12

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Viborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Viborg Kommune

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2708011//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.