Pædagog til Lærken – udvikling og nærvær i små, hyggelige rammer
Høje-Taastrup Kommune
Vil du arbejde et sted, hvor der er tid til faglig fordybelse, ro til nærvær med børnene og kollegaer, der hjælper hinanden? Og kan du se dig selv som en vigtig del af børnenes første skridt i livet? Så søg jobbet som pædagog i Lærkens vuggestue!
Velkommen til Lærken – et trygt fællesskab med plads til både børn og voksne
Lærken er en del af Reerslev Skoles landsbyordning og ligger tæt på både Hedehusene og Roskilde, omgivet af skøn natur og nemt at komme til med bus. Her samarbejder skole, daginstitution, SFO og klub om at skabe de bedste rammer for børnene – og vi bruger blandt andet musiklokaler, sportshaller og legepladser på tværs.
I vores lille og sammentømrede personalegruppe er der stor fokus på faglighed og stabilitet. Vi kender hinanden og vores nærmiljø godt, og det giver både tryghed og rum til udvikling. Som en af vores medarbejdere, Anna, siger:
"I Lærken er der altid nogen, der står klar til at hjælpe – vi løfter i flok, og det er rart at man føler at man aldrig står alene. Jeg elsker at arbejde her, fordi vi støtter hinanden, og at alle har en stemme. Sammen skaber vi en hverdag, hvor børnene trives og udvikler sig. Og så har vi de skønneste børn i byen."
Dit arbejde som pædagog i Lærkens vuggestue
Hos os får du mulighed for at arbejde i små grupper, hvor vi målretter aktiviteter til børnenes behov. Vi arbejder projektbaseret og bruger hverdagens oplevelser til at vække børnenes nysgerrighed – lige nu er vinteren i fokus med ture i naturen, historie fortælling, kreative projekter og sanglege, der samler os.
I Lærkens vuggestue bliver du en central del af børnenes sproglige og motoriske udvikling. Du får plads til at tage initiativ, udvikle nye aktiviteter og sætte dit præg på deres hverdag. Hvis du har kreative evner som musik eller drama, er der rig mulighed for at bruge dem i praksis.
Det får du hos os:
- Et arbejdssted med stabilitet og ro til fordybelse.
- Mulighed for faglig udvikling – fx via sprogvejlederkurser eller aktionslæring.
- En stærk kollegial kultur, hvor vi sparrer, støtter og løfter hinanden.
- Fantastiske omgivelser, hvor naturen, fællesskabet og børnene er i centrum.
Hvem er du?
Vi søger en engageret pædagog, der kan:
- Styrke børnenes trivsel og udvikling gennem nærværende relationer.
- Bidrage med faglighed og idéer, der løfter vores pædagogiske praksis.
- Arbejde i et tæt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og forældre.
- Navigere i en struktureret hverdag og trives med at fordybe dig i børnene.
Nyuddannede er meget velkomne til at søge – vi støtter dig i din faglige rejse, og du bliver en del af et stabilt og erfarent team, der hjælper dig godt på vej.
Praktisk information
Du er meget velkommen til at besøge os og få en rundvisning i huset. Kontakt pædagogisk leder Tina Lind på 43 35 32 50 for at aftale et besøg, eller hvis du har spørgsmål.
Jobbet er en fast stilling på 37 timer om ugen og med ansættelse pr. 1. marts og gerne før, hvis muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagoger. Der indhentes straffeattest og børneattest. I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfrist er den 5. januar 2025
Vi holder løbende samtaler.
Send dit CV, ansøgning og relevante dokumenter via kommunens e-rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig – og vise dig, hvorfor Lærken er et helt særligt sted at arbejde!
Afdeling: Daginstitution Lærken
Ansøgningsfrist: 05 January 2025
Placering: Daginstitution Lærken / Tingstedvej, 33, 2640, Hedehusene
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: