Pædagog til Børnehuset Søholt
Silkeborg Kommune
Børnehuset Søholt søger en pædagog til barselsvikariat i børnehaven 37 timer med tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest.
Nøgleord er sang, musik, sprog og bevægelse.
Daginstitution Alderslyst består af fire børnehuse Børnehuset Engen, Børnehuset Søholt, Børnegården og Idrætsbørnehuset Nørrevænget. Vi arbejder med årsnorm som betyder at du som gennemsnit har 2,5 timer om ugen til andet arbejde. Til forberedelse og deltagelse i møder.
I det kommende halve år samarbejder børnehuset med Den Kreative Skole i Silkeborg, for at få sang og musik til at fylde mere som det fælles sprog i hverdagen. Her har du mulighed for at være med til at udvikle og til at sætte dit aftryk.
Vi har fokus på udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter kerneopgaven trivsel, udvikling og læring for alle børn.
Hvem er vi?
- Vi ligger i et byområde med blandede bebyggelser, hvor der er mange forskellige kulturelle baggrunde. Det giver en meget bred vifte af opgaver inden for helt almindeligt trivsels- og læringsarbejde, det tværkulturelle, sprog og tværfaglige samarbejde
- Børnehuset Søholt har op til 140 børn, pt. 40 vuggestuebørn og 85 børnehavebørn
Vi er godt på vej- vil du med?
- Vil du være med til at udvikle fremtidens daginstitution?
- Er du teamplayer?
- Kan du lide at planlægge og deltage i lege og aktiviteter sammen med børn?
- Kan du holde fokus på Kerneopgaven?
- Er du terrængående i et kuperet pædagogisk landskab og kan træffe de rigtige valg under pres?
- Desuden anvender vi data i vores pædagogiske arbejde og tilrettelægger vores praksis ud fra den viden vi tilegner os fra de forskellige former for data
- Vi er også optaget af børns sprogtilegnelse. Vores pædagogiske arbejdsgrundlag står på en fortløbende opdatering af vores faglighed på baggrund af forskning og på et samarbejde med vores pædagogiske udvalg og en involverende proces omkring udvikling af vores styrkede læreplan
Hvad forventer vi hos vores nye pædagoger? (Se ”Forventninger til pædagog” på hjemmesiden)
Se meget mere på vores hjemmeside: https://alderslyst.silkeborg.dk
Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Per Kristjansen på tlf. 4024 3804 eller intuitionsleder Helle Nielsen på tlf. 2426 8747.
Ansøgningsfrist søndag 19. januar 2025.
Vi holder åbent hus for interesserede tirsdag 14. januar 2025 fra kl. 15.00 til 17.00.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Afdeling: Børnehuset Søholt
Ansøgningsfrist: 19 January 2025
Placering: Lindevænget 3, 8600, Silkeborg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: