Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig medarbejder til udvikling af hospitalsvæsenet

Region Hovedstaden



Vil du være med til at udvikle sundhedsvæsenet i Danmarks største region? Har du flair for og lyst til at navigere i komplekse politiske processer? Og trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor vi understøtter udviklingen af regionens hospitaler, så patienterne får det bedst mulige behandlingsforløb nu og i fremtiden? Så vil vi gerne høre fra dig.

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor du kan være med til at sætte dit præg på udviklingen af nogle af de vigtigste dagsordener på sundhedsområdet.

Dine arbejdsopgaver
Vi arbejder tæt på de regionale beslutningsprocesser og på tværs af fagligheder. Vores arbejdsopgaver spænder vidt fra politiker- og ledelsesbetjening til administration, projektarbejde, analysearbejde, styring af processer, besvarelse af borgerhenvendelser – og altid i tæt samarbejde med regionens hospitaler og øvrige interessenter på sundhedsområdet.

Inden for dine arbejdsområder vil du blandt andet skulle arbejde med:

  • Ledelsesbetjening tæt på den politiske og administrative ledelse
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg, redegørelser og analyser
  • Besvare politikerspørgsmål og understøtte den interne kommunikation i regionen
  • Deltagelse i nationale og tværregionale arbejds- og styregrupper
  • Skabe løsninger på de aktuelle udfordringer, som hospitalsvæsenet står over for, i tæt samarbejde med gode kolleger i enheden og på hospitalerne
  • Udarbejde planer, beslutningsoplæg og analyser til Koncerndirektionen, hospitalsdirektionerne og politikerne
  • Planlægning og strategiudvikling

Din konkrete opgaveportefølje vil blive tilrettelagt ud fra dine faglige interesser, erfaring og kvalifikationer.

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse som fx cand.scient.pol. eller cand.scient.san.publ. Du kan både være nyuddannet eller med relevant erhvervserfaring.

Du har erfaring med eller lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem administration, faglighed og politik og trives i en organisation med stor samfundsmæssig betydning, hvor opgaver og dagsordener hurtigt kan ændre sig. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til sundhedsområdet, men det er ikke et krav.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Har politisk tæft og forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Har godt humør og trives med vekslende opgaver og deadlines, der til tider kan være korte
  • Er en dygtig formidler – især på skrift – og evner at omsætte sundhedsfaglige input til klare politiske og administrative beslutningsoplæg
  • Har gode samarbejdsevner, en imødekommende tilgang til samarbejde samt flair for at skabe fremdrift i komplekse processer med mange interessenter
  • Har overblik og evner at tænke strategisk og skabe resultater
  • Er udviklingsorienteret og formår at omsætte faglig viden til morgendagens løsninger

Om os
Enhed for Hospitalsplanlægning er en del af Center for Sundhed, der er et af de syv centrale koncerncentre i Region Hovedstaden. Vi betjener regionsrådet og koncerndirektionen og har et tæt samarbejde med mange centrale aktører på sundhedsområdet.

Vi varetager en række spændende opgaver i forhold til planlægning og udvikling på hospitalerne, fx på fødeområdet, akutområdet, kræftområdet og psykiatrien. Herudover arbejder vi med den specialiserede behandling på hospitalerne i regi af specialeplanlægningen og følger hospitalsaktiviteten og overholdelse af patientrettighederne på vores hospitaler.

I enheden er vi ca. 24 engagerede kollegaer organiseret i teams. Enheden ledes i fællesskab af enhedschefen og sektionschefen. Som medarbejder vil du løse opgaver inden for 2 af de faglige fællesskaber/teams. Der er et stærkt fagligt miljø, hvor vi værdsætter at samarbejde om opgaverne. Vi har det sjovt i hverdagen med en positiv, humoristisk og uformel omgangstone. Vi har i det daglige et stort ansvar for selv at tilrettelægge og prioritere den konkrete opgavevaretagelse, og der er gode muligheder for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider – for selvom opgaven handler om liv, handler det også om et godt arbejdsliv.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jesper Myrup på tlf. 23 60 71 36 eller sektionschef Karen Nørgaard på tlf. 24 23 57 89.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer om ugen.

Vi sigter mod tiltrædelse senest 1. marts 2025.

Arbejdspladsen er på Regionsgården på adressen Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Ansøgningsprocedure
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 6. januar 2025, og forventer at samtalerne kommer til at foregå i uge 3.

Afdeling: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Lokation: Koncerncentre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2708890//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.