Få opslag som dette inden alle andre

Digitaliseringskonsulent til udvikling af digital løsning til kriseplaner i Psykiatrien

Region Midtjylland



Vil du være med til at digitalisere fremtidens psykiatriske behandling og skabe værdi for patienter og medarbejdere gennem innovative løsninger?

Psykiatrien i Region Midtjylland søger en digitaliseringskonsulent til at udvikle og implementere en ny digital løsning til kriseplaner. Målet med løsningen er at støtte patienter og behandlere i at skabe bedre forløb og styrke patienternes egenmestring og selvmordsforebyggelse.

Som en del af vores digitale transformation arbejder vi målrettet med at gøre psykiatrisk behandling mere tilgængelig, effektiv og patientcentreret. Du bliver en nøglespiller i dette arbejde, hvor vi kombinerer teknologisk innovation med klinisk indsigt.

Om stillingen
Din primære opgave bliver at drive udviklingen af appen til kriseplaner fra idé til implementering. Dette indebærer:

  • Tæt samarbejde med patienter, pårørende og klinikere på tværs af Psykiatriens afdelinger for at sikre, at appen matcher behovene.
  • Udarbejde og beskrive krav til appen, herunder funktioner, design og brugeroplevelse (UX).
  • Sikre fremdrift og koordinering mellem interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Planlægge og understøtte udrulning af appen i kliniske afdelinger.

Du bliver også en del af vores bredere arbejde med digitalisering, hvor vi udvikler og implementerer løsninger, der styrker både patientforløb og medarbejderes arbejdsgange.

Vi søger dig, der

  • Har en relevant kandidatuddannelse og erfaring med digitalisering eller IT-projekter.
  • Har stærke kompetencer inden for dataindsamling, analyse og konceptudvikling – gerne med erfaring i sundhedssektoren.
  • Forstår vigtigheden af design og UX, og kan bidrage til at udvikle intuitive og brugervenlige løsninger.
  • Er en dygtig formidler, der kan omsætte komplekse problemstillinger til klare budskaber.
  • Har erfaring med projektarbejde og kan skabe fremdrift i samarbejde med mange forskellige fagligheder.

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at arbejde med en innovativ løsning, der kan gøre en forskel for psykiatriske patienter.
  • Et fagligt stærkt miljø, hvor du bliver en del af fagområdet "Sundheds-IT og Digitalisering" i Psykiatristaben under Team for Digitale Projekter.
  • Stor indflydelse på dine opgaver og mulighed for fleksible arbejdstider, inkl. hjemmearbejde.
  • Engagerede og humoristiske kolleger med en uformel omgangstone.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2025 med opstart hurtigst muligt, og mulighed for forlængelse. Arbejdsstedet er på Tingvej 15, 8800 Viborg, men der vil være aktivitet på hospitalerne i hele regionen. Kørekort er nødvendigt.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Send din ansøgning senest den 5. januar 2025. Samtaler forventes afholdt 16. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sundheds-IT og Digitaliseringschef Morten Juul på telefon 3068 1758.

”Om Psykiatrien i Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 3300 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 300.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af fem fagområder: Ledelsessekretariatet, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Sundheds-IT og Digitalisering samt tre teams Kvalitet, Udvikling og Uddannelse & Arbejdsmiljø.

Som medarbejder i Psykiatrien i Region Midtjylland har du mulighed for løbende at udvikle dig fagligt. Psykiatriakademiet er vejen ind i Psykiatriens uddannelsesunivers. Her finder du konkrete forslag til faglig udvikling, som er målrettet netop dine behov og ønsker. Du kan læse mere om de tilbud, vi har, på Psykiatriakademiets hjemmeside

Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatrien.rm.dk, og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Psykiatristab Sundheds IT & Digitalisering - Digitalisering

Ansøgningsfrist: 05 January 2025

Placering: Tingvej 15, 8800, Viborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2709700//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.