Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker til korttidspladserne i Ballerup

Ballerup Kommune



Korttidspladserne i Ballerup søger sygeplejersker fortrinsvis til dagvagt med få aften- eller nattevagter eller i fast aftenvagt.

Vil du være med til den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen? Vil du være med til at sikre gode borgerforløb i overgangen mellem hospital og eget hjem/plejehjem? Og har du lyst til at få vores fælles værdier i spil i dagligdagen? Så skal du ikke snyde dig selv for at læse videre.

Borgerkategorien hos os er bred, og borgerne har stor grad af komorbiditet eks. diabetes, hjertekarsygdomme, KOL etc. Har du særlig interesse for neurologi, palliation, ortopædkirurgi eller den ældre medicinske borger, så møder du borgerne her.

Du skal have lyst og evner til at udføre sygeplejeopgaver af bedste kvalitet, så borgerne oplever rehabilitering og kontinuitet, der skaber mening, glæde og livskvalitet. Vores fokusområde er det gode borgerforløb.

De varierende opgaver kalder på stort ansvar, hvilket gør arbejdet spændende, udfordrende og ikke mindst fagligt udviklende. Du skal yde sygepleje af høj kvalitet hos den enkelte borger, hvor du får dine kompetencer i spil ved den direkte kontakt hos borgeren og i dialogen med de pårørende. Du vil samtidig indgå i samarbejde med praktiserende læger og hospital, kommunens akutteam m.m.

Vi arbejder tværfagligt omkring de enkelte borgerforløb og anvender den rehabiliterende tilgang i vores arbejde. Borgerne kommer ofte med meget komplekse problemstillinger, så du vil få mulighed for at anvende dine sygeplejefaglige kompetencer effektivt i det daglige arbejde.

Dine vigtigste opgaver

  • Sammen med dine kolleger er din primære opgave at foretage vurdering af borgere, som kommer med komplekse problemstillinger i forlængelse af et hospitalsophold.
  • Med din faglighed og dine kompetencer skal du bidrage til at skabe muligheden for, at borgeren kan få det liv, som han eller hun ønsker sig.
  • Vi arbejder med triage i alle vagtlag og har stor fokus på at optimere vore arbejdsgange til gavn for borgerne
  • Du får mulighed for at bruge en rehabiliterende tilgang til borgeren og fordybe dig i den enkelte borger
  • Du skal i fællesskab med dine kolleger yde en situationsorienteret og personcentreret sygepleje, der imødekommer borgers behov for sygepleje på en kompetent, respektfuld og empatisk måde.
  • Hver dag i opholdet giver mening for borgeren i forhold til mål og plan
  • Borger og pårørende oplever sig hørt og inddraget i deres forløb
  • Aftaler følges op og revideres løbende i samarbejde med borger og pårørende
  • Borger og pårørende oplever sammenhæng i hele forløbet.

Dine kompetencer:

  • Du er uddannet sygeplejerske
  • Har viden om eller lyst til at lære om sygepleje til medicinske, kirurgiske og særligt de geriatriske patienter med komplekse problemstillinger
  • Har kendskab eller interesse for sygepleje til borgere med genoptræningsbehov efter bla. apopleksi eller ortopædkirurgi
  • Er god til at samarbejde og vil bidrage til teamet både fagligt og socialt
  • Kan møde borgeren gennem dialog, nærvær og omsorg
  • Værdsætter, at det er gennem fællesskab, at vi lykkes i opgaven.
  • Kan rumme kompleksitet og forandringer i hverdagens opgaver, også på et organisatorisk plan.
  • Understøtter at rehabilitering er en kontinuerlig indsats i de daglige opgaver
  • Kan se muligheder og er løsningsorienteret
  • Kan have mange bolde i luften og formår at lande dem de rigtige steder
  • Har gode kommunikative evner, en anerkendende tilgang og bidrager med nærvær og omsorg.
  • Er god i samarbejdet med andre, men du kan også arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med sans for detaljen.
  • Har flair for at arbejde med og anvende IT som dokumentationsredskab.

Det får du hos os

  • En god introduktion og mulighed for mentorordning
  • Deltagelse i GRUS og 1-1 samtale med din leder
  • En personalegruppe med både nye og erfarne kolleger
  • Relevant og struktureret introduktion og kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads, som ligger centralt i Ballerup med ca. 5 minutters gang fra Ballerup Station og tæt på motorvejsnettet.
  • En spændende arbejdsplads, hvor der hele tiden arbejdes på at forbedre praksis. Vi arbejder ud fra forbedringsmodellen og har specielt fokus på forbedringer inden for modtagelse og udskrivelse af borgere, triage, TOBS, medicinprocessen og sygeplejefaglige udredninger.
  • Vi har høj grad af indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere, pårørende og kolleger
  • Vi arbejder med faglighed gennem kontinuerlig kompetenceudvikling
  • Vi arbejder ud fra den fælles definerede kerneopgave og vores fælles værdier som er: faglighed, fællesskab og nysgerrighed.

Hvem er vi
Korttidspladserne er en afdeling med ca. 30 ansatte, bestående af sygeplejersker, SSA’er samt fysio- og ergoterapeuter og faste timelønnede afløsere. På Korttidspladserne er der plads til 26 borgere.

Du bliver en del af et kompetent team med god humor og højt til loftet, hvor vi hver dag hjælper hinanden med at nå i mål. Vi er en afdeling med høj social kapital, fokus på faglighed, tillid, samarbejde og gensidig respekt, med mulighed for udvikling og plads til et godt grin.

Vi søger sygeplejersker med tiltrædelse 1. marts 2025 eller efter aftale.

Arbejdstiden er primært placeret i dagtiden med få aften- eller nattevagter samt weekendvagt hver 4. weekend. Der er mulighed for at udarbejde en vagtplan med et fast rul af dag- og aftenvagter. Der er også mulighed for en fast aftenvagtstilling. Vi arbejder med ønskeplaner, så du har mulighed for indflydelse på egen vagtplan.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Mia El Caidi Olsen, leder af korttidspladserne på telefon 4477 2858.

Har du fået lyst til opleve en arbejdsdag på Korttidspladserne, så er du meget velkommen til at få en studiedag eller nogle timer på pladserne.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads her.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.

Stillingerne er på 30-37 timer og er faste stillinger.

Ansøgningsfrist: 13. januar 2025
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ballerup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2710070//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.