Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til PPR

Frederikshavn kommune



I PPR Frederikshavn søger vi en psykolog, til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest muligt.

I PPR Frederikshavn er vi et stærkt fællesskab bestående af psykologer, logopæder, fysio- og ergoterapeuter, specialpædagogiske konsulenter, småbørnsvejleder og ungeguider. Vi er organiseret under Center for Skole, Klub og Ungdomsskole og er fysisk placeret på Sæby Rådhus.

PPR varetager forskellige opgaver på 0-18 års området i samarbejde med andre faggrupper. Vi yder rådgivning og vejledning til fagprofessionelle og forældre, med henblik på at understøtte børn og unges trivsel og læring i deres hverdagsliv, ligesom vi også ved behov foretager vurderinger af børn og unges behov for specialundervisning. Derudover varetager PPR også behandlingsopgaver i det nye kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel samt forebyggende samtaleforløb med unge og forældre i SammenUng.

Frem for alt er PPR til stede i en meningsfuld hverdag, hvor gode relationer internt som eksternt baner vejen for forandring og nye muligheder. Vi er i PPR Frederikshavn optaget af at være tilgængelige i praksis for vores samarbejdspartnere og arbejde konsultativt ind i fællesskabet.

Sammen med skoler og dagtilbud er PPR i gang med en udviklings- og forandringsproces, hvor vi vil bidrage ind i læringskonteksten og bidrage til en tidligere og mere sammenhængende indsats til børn og unge i de almene fællesskaber. På skoleområdet arbejder vi med Den Mangfoldige Folkeskole og på dagtilbudsområdet Stærke Børnefællesskaber for alle børn. I begge sammenhænge er der et stort fokus på det forpligtende og tværfaglige samarbejde omkring barnet/den unge og familien.

Vi tilbyder dig

  • forankring i en engageret faggruppe bestående af 15 psykologer
  • et afslappet arbejdsmiljø med højt fagligt niveau, der på trods af en travl hverdag er præget af stor hjælpsomhed og godt kollegafællesskab både monofagligt og tværfagligt
  • en stilling der rækker ind i både almenområdet, hvor du vil blive tilknyttet skole- og dagtilbud samt behandlingsopgaver i det kommunale tilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel
  • intern supervision for uautoriserede psykologer
  • kontor i et PPR-fællesskab på Sæby Rådhus
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for en månedlig hjemmearbejdsdag

Vi søger en person, som

  • er uddannet psykolog (cand.psych.) – gerne autoriseret
  • har erfaring med PPR-arbejde, og fokus på den daglige pædagogiske praksis. Du formår at bringe egen faglighed i spil på mange forskellige måder og i tværfaglige sammenhænge
  • har interesse for at arbejde konsultativt og tæt på praksis
  • har erfaring med pædagogisk psykologiske undersøgelser og testning og formår at oversætte viden og undersøgelsesresultater til pædagogiske tiltag
  • evner at samarbejde tillidsfuldt med både børn, forældre og professionelle
  • har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • mestrer selvledelse, tidsstyring og konstruktiv organisering af arbejdsopgaver

Egen bil og kørekort er en fordel, og da PPR arbejder i hele kommunen må en del transport forventes.

Er du interesseret?
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder i PPR Janni Nibuhr Thrysøe på 23485561 eller [email protected].

Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist er den 7. januar 2025.

Ansættelsessamtalerne holder vi den 13. januar fra kl. 13.00.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest og straffeattest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: PPR Funktioner

Ansøgningsfrist: 07 January 2025

Placering: Rådhusvej, 1, 9300, Sæby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederikshavn kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederikshavn kommune

Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2710495//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.