Få opslag som dette inden alle andre

Studenterrådgivningen søger 3-4 rådgivere til Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer i København og/eller Aarhus

Studenterrådgivningen



Vi tilbyder dig mulighed for at bidrage til styrket trivsel og læring for især studerende med funktionsnedsættelser. Hvis det tiltaler dig at gøre en forskel for studerende på videregående uddannelser og være med til at udvikle indsatser på stor skala, så har du nu muligheden for at søge en af de nyopslåede stillinger som rådgiver i Studenterrådgivningens nyetablerede Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer (VIL).

Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat senest 1. marts.

Arbejdet i Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer
Som del af den politiske aftale om reformen af universitetsuddannelserne i Danmark skal Studenterrådgivningen (SRG) etablere Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer. VIL har til formål at styrke og videreudvikle inkluderende læringsmiljøer, så særligt studerende med funktionsnedsættelser imødekommes, og fundamentet for øget læring styrkes. VIL arbejder med at indsamle, formidle og videreudvikle viden i tæt samarbejde med sektorens pædagogiske og didaktiske miljøer. Fokus er på at skabe operationel værdi, der styrker den konkrete praksis, som undervisere og uddannelsesplanlæggere møder i deres daglige arbejde med studerende.

Du træder ind i en rolle som forudsætter en tilgang præget af åbenhed for læring, nysgerrighed og mod til at udvikle, afprøve og afholde inkluderende indsatser i samarbejde med mange forskellige aktører – særligt ved at:

  • Bidrage til tillidsfuldt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne på et højt fagligt niveau, hvor der skabes samklang mellem ekspertfaglighederne i institutionerne og VIL
  • Udvikle, afprøve og drifte brugbare løsninger, der er umiddelbart integrerbare og anvendelige for institutionerne, og som afspejler høj faglig kvalitet – både socialpsykologisk og pædagogisk/didaktisk
  • Formidle VILs tilbud – eksisterende som nye - til målgrupperne gennem undervisning på kurser og som proceskonsulent på workshops, så viden omsættes til konkret praksis

Hvem vi er
VIL er en afdeling i SRG og består lige nu af 10 medarbejdere, hvoraf fire arbejder fra vores kontor i Ryesgade i Aarhus og resten i København. VIL forestår SRGs forebyggende opgaver og trækker i væsentlig grad viden fra SRGs afhjælpende indsats – særligt individuelle samtaler med studerende. Alle VILs rådgivere har eksempelvis mindst en dag om ugen til samtaler med studerende enten i vores SPS-afdeling eller vores almene rådgivning. Opgaverne spænder fra langvarige udviklingsopgaver, over afholdelse af eksisterende velafprøvede workshopskoncepter til terapeutisk informerede samtaler med studerende. VIL er en videreførelse af afdelingen Udvikling og Forebyggelse, som har eksisteret i godt fire år. Så det er en godt sammentømret gruppe, der bruger hinanden i både succeser, og når det er svært. Som gruppe er vi fagligt meget ambitiøse, men hverdagstonen er oftest uformel og fuld af humor.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du finder arbejdsglæde i at udvikle nye interventioner og er motiveret af at levere indsatser i miljøer, hvor der ikke altid findes en færdig protokol. Du trives med udfordringer, lærer af processen og inspirerer kolleger og samarbejdspartnere til at tænke i nye retninger. Du bevarer overblikket, selv når der er spidsbelastninger, og bidrager aktivt til et miljø, hvor læring og udvikling er fælles mål. Endvidere forventer vi, at du:

  • Har en akademisk baggrund forankret i både det psykologiske og pædagogisk/didaktiske felt og kan dokumentere erfaringer, hvor faglighederne er kombineret i praksis.
  • Kan dokumentere erfaring med udviklingsprojekter, hvor du har haft en central rolle, og hvor stærke samarbejdsrelationer har været afgørende.
  • Har solide proceskompetencer ift. idegenerering, implementering eller lignende og ser feedback som en vej til forbedring.
  • Er en stærk holdspiller, der åbent deler erfaringer – også fejl – for at styrke teamets samlede læring og resultater.
  • Har erfaring med eller interesse for universal design for learning som tilgang til udvikling.
  • Har rådgivningserfaring, fx i individuel studiestøtte, der kan omsættes i vores SPS-indsatser, hvilket vil være en fordel.

Søg stillingen
Søg stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem senest mandag den 6. januar 2025. Angiv gerne, om du ønsker ansættelse i København eller Aarhus.

Vi afholder 1. samtaler 13. og 14. januar og 2. samtaler 20. januar. Samtalerne afholdes i København.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Videnscenterchef Jesper Madsen på telefon 2189 6935.

Afdeling: Emil Holms Kanal 14, 4. 2300 København S

Lokation: Studenterrådgivningen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Studenterrådgivningen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Studenterrådgivningen

Emil Holms Kanal 14, 4., 2300 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2710753//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.